Salat med bacon, hindbær og jordbær er en mættende salat fuld af farver og smag. De stegte nektarinbåde og cashewnødderne er kronen på værket.
Salat med bacon, bær, nødder og stegte nektariner er en kulørt og smuk ret. Farverne komplimenterer hinanden, det samme gør konsistensen.
Her er nektarinfrugten skåret i både, som derefter bliver stegt bløde - noget der frigiver endnu mere smag.
Og så gør både ostetern og nødder sit til, at salaten mætter godt. Serveres til frokost med et godt brød eller til aftensmad.
Opskrift på salat med bacon og bær
Ingredienser
- 1 pose feltsalat vårsalat
- 1 pakke bacon skiver, sprødsteg
- 1 nektarin i tynde både
- 1 håndfuld hindbær
- 1 håndfuld oregano frisk
- ¼ cantaloupemelon i runde kugler
- 1 skalotteløg halveret i tynde skiver
- 1 tsk aglio olio peperoncino
- 1 sjat ekstra jomfruolivenolie Picual økologisk
- 1 håndfuld ost i små tern
- 1 håndfuld cashewnødder
- 1 strejf cremet balsamico m. trøffel
Sådan gør du
- Sprødsteg bacon med en sjat Picual økologisk ekstra jomfruolivenolie og aglio olio peperoncino.
- Når bacon er sprød, tilføjes nektarinbådene, som steges kort, til de er møre, lad det afkøle.
- Kom feltsalat/vårsalat i en salatskål sammen med rødløg og melon.
- Hæld den sprødstegte bacon og nektarinerne henover sammen med væden.
- Fordel hindbær, ost og oregano henover salaten.
- Hæld cremet balsamico m. trøffel over salaten og fordel cashewnødderne.
Tips
Du kan servere denne fine salat sammen med et groft brød som grove flutes med grahamsmel eller boller med havreklid.
Da den er meget mættende, kan du nøjes med noget let som tilbehør i stedet for brød.
Her er grønne fiskefrikadeller eller dampet pigvar sunde og gode fiskeretter.
Comments
No Comments