Vaniljeis kan sagtens laves uden en ismaskine. Her er opskriften og det gode råd til, hvordan du laver is uden at eje en dyr ismaskine.
Det er ikke alle, der har en fancy ismaskine stående i hjemmet, men derfor kan du alligevel sagtens lave en god omgang vaniljeis.
Det vigtige er, at du rører i isen under indfrysningen, så du hindrer dannelsen af iskrystaller, som vi skal undgå i den færdige is.
Med denne opskrift og metode er du altid sikker på en god vaniljeis - og så er den tilmed nem at lave.
-> SE OGSÅ opskrift på hjemmelavet chokoladesovs
Vaniljeis uden ismaskine
3 deciliter fløde (38% procent)
3 deciliter sødmælk
100 gram sukker
Kornene fra en vaniljestang
6 pasteuriserede æggeblommer
-> SE OGSÅ opskrift på Daim muffins
Sådan laver du vaniljeis uden ismaskine
- Start med at flække vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud. Dem maser du godt sammen med lidt af sukkeret, og det blander du så igen al sukker. Husk at få vaniljekornene godt fordelt i sukkeret - så får du en mere smagfuld vaniljeis.
- Hæld de pasteuriserede æggeblommer op i en skål, og kom også den hjemmelavede vaniljesukker i. Pisk det luftigt med en håndmikser.
- Kom så piskefløde og sødmælk op i en tykbundet gryde, og kog det forsigtigt op. Lad det køle en smule af igen.
- Hæld så under sammenpiskning mælk/fløde-blandingen op i skålen med æggemassen, og pisk det godt sammen.
- Lad iscremen køle lidt af inden du nu stiller den på frost.
- Find en god isform eller skål frem, hvor der er plads til du kan røre i isen under indfrysningen.
- Så iscremen på køl, men rør jævnligt i isen mens den fryser ind. I starten med et piskeris, men senere med en ske. Cirka en gang hvert kvarter.
På den måde undgår du iskrystaller i din hjemmelavede vaniljeis - selvom du ikke bruger en røremaskine.
Hvis du alligevel er så heldig at have en ismaskine, ja så kører du selvfølgelig isen på den.