Opskrift på pommes røsti i ovn. Se hvordan du laver en super lækker rösti ovnen, hvor revne kartofler og pastinakker blandes med lidt æg.
Pommes Røsti i ovn er små og fantasiske lækre kartoffelkager, der er meget nemme at lave selv.
Riv kartofler og pastinakker, og bland med blandt andet løg og lidt æg, og bag dem cirka en halv time ved 200 grader varmluft.
Pastinakker kan udskiftes med persillerødder, og du kan endda også anvende knoldselleri i disse rösti.
Opskriften giver cirka 10 kartoffelrøsti, afhængig af hvor store du laver dem.
Opskrift på pommes røsti i ovn
Røsti i ovn (verdens bedste pommes rösti)
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTERESTIngredienser
- 600 gram kartofler skrællede
- 250 gram pastinakker skrællede, kan erstattes af persillerødder
- 2 rødløg
- 2 æg
- salt og friskkværnet peber
- Lidt olivenolie
- timian tørret
Sådan gør du
- Kartofler og pastinakker skrælles. Riv først pastinakkerne ned i en stor skål - brug den grove side af rivejernet.
- Kartoflerne rives på et skærebræt, og det er der en vigtig grund til! Når du har revet en håndfuld kartoffelstrimler, presser du væden uf af kartoflerne over køkkenvasken, inden du kommer dem til pastinakkerne. Det er vigtigt at få så meget væde som muligt ud af de revne kartofler, da du ellers får en alt for vandet røsti i ovnen!
- Rødløg pilles og rives ligeledes, og kommes i skålen sammen med to æg.
- Krydr med salt og friskkværnet peber, og mos nu blandingen sammen med hænderne.
- Læg et stykke bagepapir på en bageplade, og form dine kartoffelrøsti, som lægges på bagepladen.
- Et godt trick er, at bruge en cylinder med en diameter på cirka 8 centimeter, og presse 1-2 spiseskefulde kartoffelblanding ned i den (tryk kartoffelmassen let sammen), og derefter trække cylinderen op. Så får du ensartede pommes røsti.
- Dry en smule olivenolie over de formede røsti, og derefter lidt tørret timian på hver.
- Bag de lækre røsti i ovn ved 200 grader varmluft, hvor de skal have cirka 30 minutter.
Tips
Pommes Røsti i ovn passer fremragende til en engelsk bøf, og mange andre retter.
Som sagt kan pastinakker udskiftes med persillerødder.
Se også mine kartoffelopskrifter på:
Kom med din kommentar her