God opskrift på rød spidskål og persille salat med vinaigrette. Den røde spidskål er en gave til salatskålen, og her vendes den med persille.
Rød spidskål og persille salat med vinaigrette kan du lave på ganske få minutter.
Du kan med fordel rive spidskålen på et mandolinjern, så den bliver helt tynd og sprød i konsistensen.
Man kan selvfølgelig anvende den grønne spidskål i stedet, men den røde gør noget helt særligt for udseendet.
Det er en smuk kål med en farve, der ligner rødkålens, men smagen er mere mild og konsistensen mindre grov.
Opskriften er til fire personer.
Opskrift på rød spidskål og persille
Rød spidskål og persille - salat med vinaigrette
Ingredienser
- ½ rød spidskål
- 1 bundt persille
- 3 spsk olivenolie
- 1 spsk æbleeddike
- 1 tsk sennep
- 1 tsk rørsukker
Sådan gør du
- Rød spidskål deles i kvarte, og stokken skæres fra, da den er for træg (og træls) i en salat. Du skal bruge cirka en halv spidskål, men det afhænger selvfølgelig af størrelsen.
- Snit nu kålen i helt tynde strimler, og det gøres bedst på et mandolinjern. En skarp kniv kan selvfølgelig også gøre det.
- Læg kålen i salatskål.
- Persille skylles i koldt vand, og hakkes fint. Vendes sammen med kålen.
- Kom olivenolie i en lille skål sammen med æbleeddike, sennep og rørsukker, og rør din vinaigrette blank.
- Dryp det over spidskål og persille, og vend salaten forsigtigt rundt, så du får smagen fordelt.
- Så er den lækre salat klar til servering.
Få tilsendt opskriften på mail
Tips og andre opskrifter
Persille og kål smager virkelig godt til for eksempel svinekød, uanset om det er flæskesteg eller frikadeller.
Vil du have inspiration til andre salater med et rødt skær, kan du se nogle af disse:
Del dine ideer og tanker med os andre her: