Bedste opskrift på pølsehornsdej til lækre pølsehorn. Dejen er nem at arbejde med, og pølsehornene bliver bløde og luftige. Kan fryses.
Dette er en god og nem pølsehornsdej, der sikrer dig de bedste pølsehorn hver gang.
Dejen æltes hurtigt sammen, virkes op og derefter er den også nem at arbejde med når du skal lave pølsehornene.
Mælk kan i øvrigt erstattes med samme mængde kærnemælk, og kærnemælken giver pølsehornene en anelse mere syrlighed i smagen (lidt som surdej), og så holder de sig friske i længere tid.
Der skal selvfølgelig også pølse i, og her kan du enten anvende brunch pølser, eller skære wiener- eller grillpølser ud i mindre stykker.
Jeg plejer at dele en almindelig pølse i tre dele, så passer den til dejen. Under alle omstændigheder kan du her glæde dig til Danmarks bedste pølsehorn, for de er virkelig gode!
Opskriften med denne pølsehornsdej giver 32 stk. Og det er populær fastfood hos store og små. Også i madpakken.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på pølsehorn
Verdens bedste pølsehorn
Ingredienser
- 200 g mælk - lun
- 50 g gær
- 200 g smør
- 2 æg
- 550 g hvedemel
- 30 g sukker
- 0,5 tsk salt
- 11 pølser - wienerpølser
- 0,5 dl mælk - til pensling
- sesamfrø - til pynt
Fremgangsmåde
- Lun mælk i en gryde eller mikroovn, men pas på den ikke bliver for varm. Kom mælken i skålen til din røremaskine med påmonteret dejkrog, og smuldr gær i. Røres ud.
- Smør smeltes og kommes i sammen med æg.
- Kom derefter hvedemel, sukker og salt i, og ælt det sammen ved lav hastighed, hvorefter din pølsehornsdej æltes godt igennem ved middel hastighed i 7-8 minutter.
- Tag dejen ud på bordet, virk den op og lad den hvile i 20 minutter. Læg et rent viskestykke over.
- Virk dejen hurtigt op igen. Dejen vejer knap 1200 gram, og nu deles den i fire lige store stykker på hver knap 300 gram.
- Rul hvert stykke ud til en cirkel, og del i otte lige store trekanten. Læg en lille pølse på den brede ende, og tril sammen. Læg spidsen under hvert pølsehorn, så den ikke bukker op under bagningen. Jeg bruger wienerpølser, hvor hver pølse deles i tre. Du kan også bruge brunchpølser.
- Lægges på bageplade med bagepapir, og pensles med mælk. Drys også lidt sesamfrø på.
- Lad pølsehornene hæve i ca. 45 minutter. Læg et viskestykke over.
- Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i cirka 10-12 minutter.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Tips
De færdigbagte pølsehorn køles af, hvorefter de sagtens kan fryses ned.
De frosne brød med pølser tøes op, men de kan spises uden at blive varmet.
Eller varm dem evt. i mikroovn. Og du bliver glad for denne pølsehornsdej, der virkelig giver lækre pølsehorn.
Pølsehorn med fuldkorn
Mange brugere på Madens Verden er også glade for min opskrift på pølsehorn med fuldkornsmel. Så den får du også lige her:
Du skal bruge:
4 deciliter kogende vand
160 gram fuldkorns speltmel
4 deciliter vand fra hanen (lunkent, ca. 25 grader)
50 gram gær (en hel pakke)
2 spiseskefulde sukker
2 teskefulde fint salt
150 gram fuldkorns speltmel
700 gram manitoba hvedemel
60 gram solsikkeolie
12 wienerpølser
1 æg
3 spiseskefulde mælk
Lidt salt
Sesamfrø
Sådan gør du:
- Kogende vand og fuldkorns speltmel røres sammen til en tyk grødmasse, hvorefter det køles af indtil det når cirka 30 grader.
- Find røremaskinen frem, og brug dejkrogen. Gæren røres ud i fire deciliter lunkent vand, hvorefter de to slags mel æltes ind i dejen lidt ad gangen sammen med de øvrige ingredienser. Herunder også "grøden".
- Tilfør om nødvendigt lidt mere mel eller vand, men mængden plejer af passe.
- Dejen æltes otte minutter ved lav hastighed og derefter seks minutter ved en højere hastighed på røremaskinen.
- Dejen ud på et køkkenbord med lidt mel på, hvorefter du folder sider og ender ind over midten, så du får strammet dejen op. Smør en skål med olie, og lad nu dejen hæve i 30 minutter. Skålen overdækkes med husholdningsfilm.
- Del dejen i to lige store klumper, som nu hver bliver til 12 pølsehorn. Rul først den ene klump ud til en firkant på 25 gange 25 centimeter.
- Skær lange strimler på cirka to centimeters bredde, og del wienerpølserne i halve. Vikl dejen rundt om pølserne, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Du kan have 12 pølsehorn på hver plade, så du skal bruge to plader.
- Pisk æg, mælk og lidt salt sammen, og pensl pølsehornene grundigt med æggemassen, hvorefter pølsehornene drysses med sesamfrø.
- Pølsehornene hæver nu i 30 minutter, hvor de overdækkes med husholdningsfilm.
- Bag pølsehornene ved 230 grader over- og undervarme, men kun med en plade ad gangen. Bagetiden er cirka 15 minutter pr. plade.
Holdbarhed i køleskab?
Hvor lang tid kan pølsehorn opbevares i køleskabet?
Da pølsehorn jo indeholder pølser, skal de opbevares på køl.
Her er holdbarheden et par dage. Det bedste er dog at fryse pølsehornene ned, og så tage dem op efterhånden som de skal spises.
Hvad er pølsehorn?
Pølsehorn er små pølser, der er pakket ind i dej og bagt i ovnen. De er:
- En blanding af brød og pølse i én lækker mundfuld
- Populære i børnemad, til fester, udflugter og som nem snack
Typiske ingredienser
- Pølser – eks. klassiske grillpølser, cocktailpølser eller kyllingepølser
- Dej – oftest lavet af:
- Gærdej (hvedemel, mælk, smør, æg)
- Nogle bruger også fuldkorn eller grovere mel
- Kan pensles med æg og drysses med sesam, birkes eller ost
- Nogle tilføjer også ost, ketchup eller sennep indeni før bagning
Variationer
- Mini-pølsehorn – perfekte som snacks eller til tapas
- Vegetariske versioner med veganske pølser
- Glutenfri pølsehorn med specialdej
- Luksusversioner med krydderier, ostefyld eller krydderurter i dejen
Værd at vide
- Pølsehorn har været populære i danske køkkener siden 1980’erne
- Minder om amerikanske “pigs in a blanket”
- Geniale som madpakke-hit, da de kan spises kolde og nemt transporteres
- Børn elsker at hjælpe med at rulle dejen om pølserne – sjov aktivitet i køkkenet
Opbevaring & frysning
- Kan fryses og tøs op i madpakken eller i ovnen
- Holder sig 1–2 dage i køleskab i tætsluttende beholder
- Genopvarm i ovn eller på brødrister for frisk fornemmelse
Perfekt til:
- Madpakker
- Børnefødselsdage
- Film-aftener
- Picnic eller mad med på farten
- Eller som en hyggelig weekend-snack.
Typiske spørgsmål om pølsehorn
Det afhænger blandt andet pølserne, med forvent at et pølsehorn indeholder ca. 210 kalorier.
Det er meget nemt. Anvend kold vand i dejen sammen med blot 8 gram gær. Lad dejen hæve i otte timer eller eventuelt natten over.
Pølsehorn er en populær opskrift, hvor en pølse omvikles med dej, og derefter bages. Man har kendt til dem i flere hundrede år, men oprindelsen er ukendt.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Malene
Skal dejen hæve uden klæde over? Uden viskestykke eller folie eller noget?
Holger Rørby Madsen
Hej Malene
Jeg plejer at lægge et rent viskestykke over 🙂
God bagelyst - alt det bedste
Holger
Laura
Det er den nemmeste og mest lækreste dej jeg har prøvet, Jeg har brugt den til pølsehorn og pizzasnegle. De smager så godt. Dog kunne jeg godt tænke mig, at der var lidt mere salt i. Kan jeg tilføje dobbelt op, uden at ødelægge dejen i forhold til luftigheden?
Holger Rørby Madsen
Hej Laura
Tak for de søde ord - og det glæder mig.
Ja, du kan sagtens tilføre mere salt uden at ødelægge de luftige pølsehorn 🙂
Alt det bedste
Holger
Monica
200 g mælk? Hvorfor gram og ikke dl?
Holger Rørby Madsen
Hej Monica
Fordi man alligevel har vægten fremme - og det er mere nøjagtigt end mål 🙂
Men du kan sagtens også måle af - det er 2 dl.
Alt det bedste - og god bagelyst
Holger
Anna
De er nemme at lave og børnene elsker dem
Holger Rørby Madsen
Tak for det, Anna - det er jeg glad for at høre 🙂
Alt det bedste
Holger
Fie
Lavet den flere gange, kan også bruges til pizza snegle
Karen Kristensen
Jeg har for førstegang prøvet at bage pølsehornene i dag, ikke smagt dem endnu,skal medbringes på tur i morgen sammen med barnebarnet. Dejen var utrolig nem at arbejde med. Jeg brugte kkyllinge pølser til dem. Så jeg glæder mig ti at sætte tænderne i dem i morgen.
Tak for gode opskrifter.
Vh. Karen.
Christian
Hej Holger.
Ved de første 20 minutter hævning, der hævede dejen ganske fint.
Ved anden omgang, efter at have virket dejen ned igen, rullet ud og rullet op ned en pølse i, der hæver de knap nok?
Jeg er ikke sikker på, hvad der forsager det.
Har brugt denne opskrift mange gange før, det er altid et hit. Jeg er endda blevet spurgt adskillige gange at lave nogle til fødselsdage osv.
Mega god opskrift.
På forhånd, tak. Venlig hilsen Christian