Dette er en nem opskrift på pølsehorn af bløddej. Derfor er pølsehornene lette og luftige, og dejen er meget nem at arbejde med.
Her får du min nemme opskrift på pølsehorn af bløddej, hvor du får lækre og luftige pølsehorn.
Form på pølsehorn
Pølsehorn kan jo formes som man synes. Her har jeg blot skæret strimler af dej på cirka fem centimeters tykkelse, som jeg så har foldet omkring en brunchpølse. Se billederne længere nede.
Du kan også lave længere og tynde strimler, som så snos rundt om pølsen.
Eller lave trekantede stykker dej, som så rulles om en pølse, så det nærmest ligner en croissant med en pølse i midten.
I denne opskrift har jeg anvende brunch pølser, men du kan også blot skære almindelige pølser ud i passende længde.
Opskriften giver 24 pølsehorn - afhængig af hvor store du laver dem.
Ingredienser til pølsehorn af bløddej
3,5 deciliter lunkent vand
30 gram gær
1 æg
600 gram hvedemel
50 gram sukker
10 gram salt
100 gram meget blødt smør
Pølser
1 æg
Sesam
Fremgangsmåde
- Lunkent vand og gær æltes sammen i skålen på røremaskinen, hvor du anvender dejkrog.
- Rør derefter et æg i.
- Kom hvedemel i dejen sammen med sukker og salt, og ælt det igennem i et minuts tid.
- Tilsæt det meget bløde smør (der skal være så blødt, at det nemt æltes ind i dejen), og ælt igennem ved middel hastighed i cirka 10 minutter.
- Tag dejen ud på køkkenbordet, og og fold det let sammen og læg det tilbage i skålen.
- Overdæk med plastic (husholdningsfilm eller frysepose), og lad hæve i 20 minutter.
- Tag dejen ud og del i to lige store portioner. Hver del rulles ud i en aflang pølse på cirka 60 gange 8-10 centimeter. Skær ud i fem centimeter brede stykker.
- Læg en pølse på hver del, og fold sammen. Læg derefter på bageplade med bagepapir, og du kan have 12 pølsehorn på hver bageplade.
- Pensles med æg og drysses med sesam.
- Lad pølsehornene hæve i 30 minutter.
- Bag pølsehornene i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor de skal have cirka 12 minutter.
Fryseegnet
De færdigbagte pølsehorn af bløddej køles af på en rist, inden de nydes nybagte.
Eller frys dem ned, hvor de sagtens kan holde sig i længere tid i fryseren.
Husk dog altid, at pølsehornene skal køles af inden de fryses.