Her er en opskrift på lækker pizzadip. En typisk amerikanske forret, der laves med masser af ost og tomatsauce, og nydes på skiver af flutes.
Pizadip er sådan en rigtig typisk amerikansk opskrift, og amerikanerne elsker jo forskellige typer af dip.
Pizzadippen er bestemt ikke noget du skal lave, hvis du er bange for at kalorier. Men er du ikke så forskrækket, og samtidg glad for smeltet ost, ja så er denne forret eller snack lige sagen.
Fadet med den færdige pizzadip stilles på bordet, og her tager man så stykker af den og lægger på skiver af flutes. Simpelt og godt.
Opskrift på pizzadip
Pizzadip - en lækker amerikansk forret
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTEREST GEM OPSKRIFTIngredienser
- 100 g flødeost naturel, skal have stuetemperatur
- 0,6 dl creme fraiche 18%
- 0,6 dl mayonnaise hjemmelavet eller Hellmann's
- 1 ¼ dl mozzarella revet
- 0,6 dl parmesanost friskrevet
- 1½ dl tomatsauce hjemmelavet eller købt
- 1 ¼ dl mozzarella revet
- 0,6 dl parmesanost friskrevet
- pepperoni
- oliven sorte, skåret i skiver
Desuden
- flute i skiver
Sådan gør du
- Tag flødeosten ud i god tid, så den bliver blødere og nemmere at have med at gøre.
- Kom flødeosten i en skål sammen med mayonnaise, creme fraiche, og den første portion ost.
- Rør det sammen til det er godt blandet og fordel det i et lille ovnfast fad.
- Fordel tomatsaucen ovenpå og derefter den 2. portion ost.
- Fordel pepperoni ovenpå og derefter oliven.
- Hertil kan du tilberede pizzadip, dække til og sætte på køl indtil det skal bruges.
- Forvarm ovnen til 175 grader varmluft og bag din pizzadip i 20 minutter, til osten bliver flydende og det bobler.
Tips
Den færdige pizzadip serveres straks sammen med skiver af flute.
Bag gerne flutes selv - det er ganske nemt, eller køb et par gode flutes hos din bager.
Se også disse opskrifter:
Denne opskrift er fra bloggen Newyorker By Heart,
der nu bor på Madens Verden. Find alle opskrifterne
ved at klikke på billedet herover!
Kom med din kommentar her