Se den bedste opskrift på pizzadej til grill, så du altid er sikker på en helt sprød pizza. Her er også gode fif til pizzabagning i grill.
Her er min grundopskrift på en god pizzadej til grill.
Der er nok til fire personer, hvor dejen kan bruges til otte mindre pizzaer.
Opskrift på pizzadej til grill
5 deciliter lunkent vand fra hanen - 37 grader varmt
50 gram gær - en hel pakke
750 gram pizzamel - durum mel tipo 00
4 spiseskefulde olivenolie
1 teskefuld fint salt
+ cirka 200 gram pizzamel til håndæltning
Bagetid for pizza i grill er cirka 10 minutter ved 250 grader
Sådan laver du den bedste pizzadej til grill
- Kom lunkent vand op i skålen til din røremaskine, og smuldr gæren ud i vandet. Rør gæren ud i det lunkne vand.
- Ælt så gradvist hvedemelet ind i dejen, og tlsæt også olivenolie og salt.
- Ælt nu dejen grundigt igennem ved middel hastighed - gerne i 10 minutter.
- Læg et viskestykke over skålen, og lad pizzadejen hæve i 60-70 minutter.
Slå så dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den igennem med mere hvedemel, indtil du har en let og ikke for tung dej, der dog slipper hænder og bord.
Del pizzadejen i otte lige store stykker, rul dem til boller, og læg dem på et meldrysset skærebræt. Lad dejen hvile i 15 minutter.
Lav pizza ved høj varme
Varm grill godt igennem (max. varme), og læg en bagesten på i midten. Jeg har bagt disse pizzaer i min Weber Q3200 gasgrill, hvor jeg blot har anvendt min gamle (og runde) bagesten - det fungerer perfekt.
Rul en "bolle" pizzadej lidt aflang, så det passer med at du kan bage to pizzaer ad gangen på pladen.
Læg dem på den medfølgende aluminiumsplade, og smør pizzaerne med pizzasauce og hvad du nu ellers foretrækker.
Tid i grillen
Læg aluminiumspladen oven på bagestenen, luk låget, og grill nu pizzaerne i 10 minutter. Det plejer at passe med tiden på omkring 10 minutter, hvor pizzaerne er super sprøde.
Løft aluminiumspladen af, tag pizzaerne af - og fortsæt med at bage de næste pizzaer på samme måde.
Simpelt - og du får de mest sprøde pizzaer, som du nogensinde har smagt!
Min favorit pizza? Bages med tomatsauce, oregano, hele cherrytomater og parmaskinke - og pyntes efterfølgende med frisk rucola.'
Se mere indhold her:
Andrea
Tak for opskriften. Det er de bedste pizzaer som vi har lavet i grillen. Vi har en Weber Q3000 og både børn og voksne var glade. Ros herfra.
Vh Andrea
Villy
Prøvede dem i aftes og pizzaerne blev virkelig sprøde. Så de kan anbefales.
Adam Lind
Virkelig god pizza dej tak for opskrift de blev meget sprøde
Vh Adam Lind