Her er opskriften på lækre pizzabøffer, der nydes som aftensmad. Saftige bøffer, der anrettes på tortilla og med masser af salat, Super nemme at lave!
Denne opskrift på pizzabøffer med friske tomater og urter er beregnet som en hovedret/aftensmad til fire personer.
De enkelte mængder af ingredienser kan selvfølgelig varieres som du synes.
Ingredienser til pizzabøffer
500 g hakket oksekød
1 æg
1 spsk. grovkornet dijonsennep
(krydderurte)salt, friskkværnet peber
lidt olivenolie
2 forårsløg, fintsnittet
Blandede salater, godt skyllede og slynget tør
200 g tomater i forskellige farver, skåret i både/grove tern
friske oreganoblade
4 tortillas
1 squash, skåret i skrå skiver, ca. 1½ cm. tykke
2½ dl creme fraiche 9%
1 fed hvidløg, presset
½ tsk. røget paprika
Fremgangsmåde
- Bland kødet godt sammen med sennep, salt, friskkværnet peber og æg, så det bliver til en smidig fars.
- Del i 4, form til bøffer og pensl dem med lidt olivenolie.
- Steg dem på en godt varm grill udenfor, til de er som ønsket. Pensl squash skiverne med lidt olivenolie, krydr dem med salt og friskkværnet peber og grill dem til de får grill-mærker, men så de stadig har bid. Kan selvfølgelig også steges på en almindelig pande.
- Bland creme fraiche med hvidløg, røget paprika, salt og friskkværnet peber.
- Bland de friske oreganoblade med tomaterne.
- Lun tortillas og læg dem på hver sin tallerken. Smør lidt af dressingen ud på hver og fordel salat og grillede skiver af squash.
- Læg en bøf på hver, fordel forårsløg og tomater med oregano ovenpå.
- Kom en lille klar dressing ovenpå hver og server.
De færdige pizzabøffer serveres straks som aftensmad.
Din vurdering
-
Pizzabøffer
Stem her
( stemme)
Robett
Jeg er træt af alle de pop op hverdag kan i ikke slette min e-mail adresse
Holger Rørby Madsen
Hej Robert
Det er notifikationer i din browser, som alene styres af dig. Og du er ikke tilmeldt noget 🙂
Du er nok kommet til at slå dem til ved en fejl, men de er nemme at melde fra.
Klik på den røde klokke nede i højre hjørne når du er på madensverden.dk, og derefter på Afmeld. Så er det klaret. Her kan du også nemt slå dem til igen.
For du skal selvfølgelig ikke modtage noget du ikke ønsker.
Med de bedste hilsner
Holger