Perlespelt kogetid: Se hvor længe perlespelt skal koges. Her er en basis opskrift på perlespelt med forårsløg, der er nem at gå til.
Til perlespelt til fire personer skal du bruge (perlespelt kogetid er ca. 20 minutter):
1 bundt friske forårsløg
3 deciliter perlespelt (gerne økologiske)
5 deciliter hønsefond
1 stor bundt frisk persille
Salt og friskkværnet peber
Sådan laver du en god perlespelt - og rammer den rigtige kogetid:
Skær top og bund af forårsløg, og snit dem i skiver på 1-2 centimeters tykkelse.
Varm lidt olie i en gryde, og svits forårsløg ved middel varme i et par minutter.
Hæld perlespelt i en sigte, og skyl den under rindende vand. Det er vigtigt at skylle perlespelt for støv og urenheder.
Kom perlespelten i gryden, og lad den svitse med et minut inden du hælder hønsefonden i.
Har du ikke hønsefond, kan du bruge en halv liter vand og en bouillonterning.
Lad nu perlespelten småsimre i 20 minutter under låg. Den må gerne have et lille bid.
Mængden af væske plejer at passe, og ellers tilsætter du blot lidt mere vand.
Smag den til med salt og friskkværnet peber, og vend til allersidst en håndfuld friskhakket persille i perlespelten.
Du kan servere perlespelt til blandt andet pandestegt kyllingefilet eller en grillet kotelet. Eller en lammekotelet.