Her er opskriften på pastaskruer og kødsovs, der er en nem pastaret med hakket oksekød, gulerødder, bladselleri og andre lækre ingredienser.
Pastaskruer og kødsovs er en klassiker, som de fleste (kødspisere) holder af.
Med denne opskrift går du ikke galt i byen. Der er masser af smag og kraft i kødsovsen, som blandt andet indeholder gulerødder, savoykål og blegselleri.
Og så er der krydret med typisk italienske krydderier som oregano og basilikum.
Opskrift på pastaskruer og kødsovs
Ingredienser
- 400 gram hakket oksekød 10 % fedt
- 1 rødløg
- 3 fed hvidløg
- 3 gulerødder
- 3 stængler bladselleri
- ¼ savoykål
- 2 dåser cherrytomater
- 2,5 deciliter oksefond
- 2 teskefulde tørret oregano
- 1 teskefuld tørret basilikum
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Kom lidt olie på en varm sauterpande og brun nu det hakkede kød grundigt. Du skal virkelig brune kødet godt af, da det giver en masse smag til kødsovsen. Mange bruner nemlig hakkekød for lidt, og det er en skam.
- Hak rødløg og hvidløgsfed fint, og svits dem med et par minutter.
- Tilsæt så cherrytomaterne fra dåse (eller hakkede tomater) og oksefond. Kom også oregano og basilikum ved, og lad det koge op.
- Skær gulerødder og bladselleri i små tern, og kom dem i panden.
- Læg låg på, og lad kødsovsen simre i 7-8 minutter.
- Sæt letsaltet vand over til pastaskruerne, og kog dem al dente. Pastaskruerne må ikke koges møre, da de skal trække nogle minutter i kødsovsen.
- Snit savoykål i tynde strimler, som igen deler i mindre stykker, og kom dem i kødsovsen, som du nu lader småsimre i yderligere fem minutter.
- Smag til med salt og friskkværnet peber, og vend de afdryppede pastaskruer i.
- Servér med et stykke hjemmebagt focaccia.
Tips til servering samt opskrifter
Du kan servere retten med en let, grøn salat, der ikke behøver at indeholde andet end for eksempel rucola og tomattern. Retten er så fyldig, at den har rigeligt med smag i sig selv.
Du kan også servere den med et godt, italiensk brød. Her får du inspiration til nogle brød, som med garanti er velegnede til pastaretten:
Comments
No Comments