Pas på kyllingen, når du skærer, griller eller steger den. På et år er antallet af danskere smittet med campylobacter steget voldsomt.
Vi ved det egentlig godt, at vi skal passe på kyllingen, når vi tilbereder den. Kyllinger kan indeholde campylobacter, bakterier som giver os maveforgiftninger, ubehagelige mavesmerter og meget andet skidt.
På trods af vores viden om disse fjerkræ og tilberedningen af dem, er antallet af danskere smittet med campylobacter steget meget på et år. Det viser nye tal fra en rapport lavet af Statens Serum Institut, Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.
I 2019 var stigningen af folk, som blev syge af campylobacter steget med 18,5 procent i forhold til 2018. I tal er det 5.389 mennesker i alt. Ikke alle tilfælde kan relateres til kyllingekød, men der er virkelig grund til at tage hygiejnen alvorlig, når man tilbereder dem.
Sådan kan du undgå at blive syg
Der er flere måder, man kan blive smittet med campylobacter. Det er også muligt at få dem, hvis man drikker vand, der ikke er rent. Man kan også få smitten fra andet kød end fjerkræ, men kyllinger er de største syndere herhjemme.
For eksempel kan man overføre bakterierne fra råt fjerkræ til det stegte og grillede. Det kan også være, at kødet ikke er gennemstegt.
Så pas på kyllingen og lav mad, der ikke gør syg. Her er Fødevarestyrelsens gode råd til en køkkenhygiejne, når man har med kød at gøre:
- Vask hænderne grundigt, når du har rørt ved råt fjerkræ.
- Hold råt kød adskilt fra stegt - og fra salat og brød.
- Gennemsteg hakket kød og fjerkræ.
- Skift eller vask skærebræt og kniv straks efter, at det har været brugt til råt kød.
- Smid den brugte emballage fra råt kød direkte i skraldespanden.
- Hvis du griller i haven, så følg grillrådene: 2 fade, 2 grilltænger - og vask så hænder.
Din vurdering
-
Pas på kyllingen: Antallet af smittede steget
Stem her
( stemmer)
Comments
No Comments