Her er min opskrift på pandekager med marcipan, der er de helt perfekte dessert pandekager. Der er også tilsat hvidtøl, og derfor er de meget sprøde.
Pandekager med marcipan og hvidtøl er helt uimodståelige dessert pandekager, som altid er et sikkert hit.
De er meget nemme at lave, og du kan faktisk lave dem god tid i forvejen, og så blot lune dem inden de skal anrettes.
Opskriften på marcipanpandekager giver ca. 10 stk., hvilket er beregnet til fire personer. Pandekagerne kan fryses ned.
Ingredienser til pandekager med marcipan
100 gram hvedemel
20 gram sukker
5 gram vaniljesukker
2 æg
125 gram mælk
50 gram marcipan
50 gram smør
75 gram hvidtøl
Fremgangsmåde
- Vej hvedemel af i en skål sammen med sukker og vaniljesukker. Rør æggene i.
- Pisk derefter mælken i pandekagedejen, så der ikke er klumper tilbage.
- Riv marcipan ned i dejen, og kom også smeltet smør i.
- Til sidst røres hvidtøl i, og vær lige helt sikker på at der ikke er klumper i pandekagedejen.
- Stil den i køleskabet i 30 minutter.
- Pandekager med marcipan og hvidtøl bages ved en god varme, og du skal komme en klat smør på panden når du bager de første af pandekagerne. Hvidtøl er med til at gøre de lækre dessert pandekager mere sprøde.
De færdigbagte pandekager med marcipan serveres lune som en super lækker dessert.
Gerne sammen med vaniljeis og friske bær. Især jordbær, brombær og blåbær er meget lækre til.
Se også mine opskrifter på:
Din vurdering
-
Pandekager med marcipan
Stem her
( stemmer)
Comments
No Comments