Pandekager på bål er altid et sikkert hit, og her er en god og børnevenlig pandekageopskrift til bålet. Inkl. en lækker orangesuace, og server gerne med is.
Hvad er bedre end pandekager på bål, der spises ude i det fri.
Her er en skøn pandekageopskrift til bål, der nydes med en hjemmelavet orangesauce og god is.
Så bliver en dessert vist ikke meget bedre, og pandekagerne er så nemme at lave, at du sagtens kan lade børnene gøre det. Eller i hvert fald hjælpe til.
Pandekagerne er perfekte over bål, men du kan selvfølgelig også blot lave dem på en almindelig pande. Snyd dog ikke dig selv for oplevelsen ved, at bage pandekager på bål. Det er fantastisk.
Den lækre pandekageopskrift er beregnet som dessert til fire personer.
Opskrift på pandekager på bål
Pandekager på bål - børnevenlig pandekageopskrift
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTERESTIngredienser
Pandekagedej
- 4 æg
- 200 gram hvedemel
- 4 deciliter sødmælk
- Lidt salt
- 1 halv vaniljestang
Orangesauce
- 200 gram sukker
- 25 gram smør
- 200 gram appelsinsaft
- 50 gram citronsaft
- 2 centiliter Grand Manier
- 2 centiliter cognac
- mandelsplitter
- vaniljeis gerne en hjemmelavet vaniljeis
Sådan gør du
- Pisk æg og hvedemel til en glat masse, tilsæt herefter mælk og kornene fra en halv stang vanille. Pisk det til en tynd pandekagedej.
- Bages på bål, eksempelvis en Bon-fire pandekagepande, men pandekagerne kan selvfølgelig bages på en almindelig pande.
- Tænd bålet og stil din Bon-fire trebenet over med den tilhørende gryde.
- Orangesauce: Smelt sukkeret til karamel over middelvarme. Tilsæt smør og lad det bruse op under omrøring. Herefter hældes de øvrige ingredienser i, og det hele koges til en lind sauce.
- Server pandekagerne på tallerken, hæld orangesaucen over, og pynt med mandelsplitter.
- Køb eller lav en god kvalitet vanilleis og server isen til. Det er altså mums.
Tips
Lad som sagt gerne børn lave pandekager på bål efter denne pandekageopskrift, for det vil de elske. Og det er en god oplevelse for alle. Og så smager maden jo bare bedre ude i det fri.
Opskriften er udarbejdet af Bon-Fire, der producerer de kendte bålsteder og udstyr, og derfor er den beregnet til deres pandekage-pande.
Pandekagerne kan dog selvfølgelig også laves på andre pander.
Se også mine opskrifter på:
Kom med din kommentar her