Se opskriften på verdens bedste pæretærte, der bages med syltede pærer, marcipan og chokolade. Kagen minder om en Guldalderkage.
Pæretærte er en af de populære kager til kaffen, og he er opskriften på den helt rigtige tærte med pærer.
Jeg har anvendt syltede pærer, fordi jeg synes det giver den bedste kage, men man kan også anvende friske pærer.
Pæretærten er bagt i en springform med en diameter på 18 centimeter, og hvis du bager i en springform med en anden diameter, ændrer det selvfølgelig ved højden på kagen og dermed bagetiden.
Men tjek nemt om kagen er færdig, hvis du kan stikke en pind i midten af den uden at der følger dej med op.
I smag og konsistens minder pæretærten meget om Guldbagerens Guldagerkage, som dog er bagt noget anderledes. Den laves nemlig med en bund af linsedej, hvorefter den fyldes med en makronmasse, syltede pærer, lys kagedej og chokolade.
Opskriften giver en pæretærte, hvor der er nok til otte personer.
Opskrift på pæretærte
Pæretærte med chokolade og marcipan
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTEREST GEM OPSKRIFTIngredienser
- 150 smør meget blødt
- 150 gram sukker
- 3 æg
- 150 gram hvedemel
- 8 gram bagepulver
- 8 gram vaniljesukker
- 0,5 deciliter mælk
- 100 gram marcipan
- 50 gram mørk chokolade
- 8 halve syltede pærer evy. hjemmesyltede pærer
- sukker til drys
Sådan gør du
- Kom det bløde smør op i skålen til din røremaskine. Smørret skal være blødt uden at være smeltet, og du kan eventuelt blødgøre det i mikrobølgeovnen.
- Kom sukker i og pisk det nu luftigt. Du skal bruge piskeriset til røremaskinen.
- Pisk derefter æggene i ét ad gangen, og nu har du en virkelig luftig dej.
- Tag skålen af maskinen og find en dejskraber frem.
- Hvedemel vejes af i en skål sammen med bagepulver og vaniljesukker. Marcipanen rives på den grove side af rivejernet, og chokoladen hakkes i mindre stykker.
- Vend det hele forsigtigt i dejen sammen med lidt mælk, så du ikke slår for meget luft ud af dejen.
- Smør en springform på cirka 18 centimeter i diameter med godt med smør, drys formen med sukker og fordel dejen i formen.
- De halve syltede pærer dryppes af, og deles derefter i grove stykker, som trykkes forsigtigt ned i dejen. Træk derefter dejskraberen forsigtigt henover dejen, så det meste af pærerne dækkes med dej.
- Afslut med at drysse sukker på kagen.
- Bag pæretærten i en forvarmet ovn ved 170 grader varmlufdt, hvor den skal have cirka 25 minutter. Afhængig af hvor hårdt din ovn varmen. Måske skal kagen have fem minutter mere. Men stik i den, og hvis dejen ikke hænger fast er pæretærten færdigbagt.
Tips
Lad den færdigbagte pæretærte køle af inden servering, hvor den nydes med letpisket flødeskum eller creme fraiche.
Se også disse opskrifter:
Se også min opskrift på en nem pærekage med chokolade.
Kom med din kommentar her