Her er den bedste opskrift på ovnstegt ribbensteg, og metoden til altid at ende op med helt sprøde svær på ribbenstegen.
Til ovnstegt ribbensteg til fire personer skal du bruge:
1,2 kilo ribbensteg - gerne med ben
Salt
Sådan laver den en virkelig god ovnstegt ribbensteg:
Du skal starte med at tjekke, at alle svær er skåret helt ned til kødet. Ikke ned i kødet, men ned til kanten. Ellers er det meget svært at lave sprøde svær på både en ribbensteg og en flæskesteg.
Hvis ikke, ja så må du lige skære efter med en skarp kniv.
Drys så lidt salt ned mellem hver eneste svær - her er der desværre ikke ikke nogle nemme genveje. Brug en finger til at adskille sværene, mens du samtidig drysser lidt salt ned mellem dem.
Giv også ribbenstegen lidt salt på undersiden, og læg den i et ildfast fad.
Kom lidt vand ved, så stegen ikke brænder på/fast.
Forvarm ovnen på 200 grader varmluft, og steg nu ribbenstegen i ovnen i en time og 20 minutter.
Tjek at sværen er sprød, og tag den så ud.
Lad den ovnstegte ribbensteg hvile i 20 minutter inden udskæring.
Ribbensteg i skiver er god på et stykke hjemmebagt rugbrød uden surdej - eller serveret med persillekartofler og en salat med spidskål.
En lækker og ovnstegt ribbensteg med sprøde svær. Ribbenstegen kan serveres til både frokostbordet og aftensmaden. Det eneste du skal bruge er steg og salt. Foto: Guffeliguf.dk.