Ost – fakta, ostetyper, fedtindhold og opbevaring

Hvad er ost, hvilke ostetyper findes der, og hvor megte fedt indeholder den. Og hvad med opbevaring og holdbarhed? Få svar på alle ostespørgsmål her.

Ost er en beskeden massebetegnelse for en overflod af smagsnuancer, former, konsistens, produktionsmetoder, lagringsteknikker og alle med hver deres historie, lokale forankring og stolthed hos generationers ostemagere.

Ost er mange ting – og selvom du måske ikke er den store ostespiser, og primært forbinder ost med en stinkende blåskimmel, så skulle du alligevel prøve dig frem med ost i bl.a. din madlavning.

Det kan give en dejlig afrunding til smagen og bidrage til en lækker cremet konsistens.

Hvordan finder jeg den rigtige ost?

Oste anvendes i alverdens køkkener og alle oste har deres helt egen smag og konsistens.

Nogle oste egner sig bedst til et lækkert ostebord med et lækkert hjemmebragt brød eller kiks til, andre bedst til at indgå i varme retter og atter andre som rørte smagsgivere i sammenkogte retter. Eller i en lasagne.

Der findes næsten en ost for enhver smag, så vores råd er at gå i gang med at udforske de mange forskellige ostetyper for at finde din favorit.

Vi vil her beskrive de forskellige ostetyper og samtidig inspirere dig til at få de ultimative smagsoplevelser i dit køkken, når du begynder at eksperimentere med ostens skønne univers.

Mest almindelige ostetyper

Vi deler typisk de mest almindelige oste op i flødeost, friskost, skæreost og skimmelost.

Flødeost

Flødeost fremstilles af fløde, der syrnes med mælkesyrekulturer, men uden osteløbe.

De sælges typisk natural eller tilsat krydderurter, krydderier, nødder, frugt osv.

Osten er meget neutral, men fungerer fint som smørepålæg eller til at give konsistens og afrunde gryde – og ovnretter.

Friskost

Friskost er en ikke modnet surmælksost lavet af sødmælk, modsat kvarken som er lavet på skummetmælk.

Osten er syrlig med et stort indhold af proteiner og fedtstoffer. Du kender det som f.eks. hytteost.

Friskoste er velegnede til dressinger, bagværk og desserter.

Skæreost

Skæreost kaldes også for fastost, og den er en fast og skærbar ost – fremstillet helt traditionelt med syrning, osteløbe og lagring.

Der er virkelig mange forskellige skæreoste, men nogle af de mest kendte herhjemme er Danbo, Havarti, Svenbo, Gouda, Cheddar og Emmentaler.

Hvis en skæreost fryses, kan den smuldre og ikke være skærefast længere. Hvis en stærk skæreost opvarmes eller grilles, vil den miste lidt af sin stærke smag. 

Brug f.eks. reven ost til gratinering af dine ovnretter.

Læg mærke til, at der i dag er kommet mange spændende oste på hylderne fra mindre mejerier rundt omkring i landet. Absolut værd at udforske hos ostehandleren eller i mejeriudsalgene.

Skimmelost

Skimmeloste dækker over alt fra mild til meget stærk smag, og er typisk opdelt i hvidskimmel, rødskimmel og blåskimmel.

Skimmelost podes med skimmel under den kontrollerede produktion.

Der er ingen grund til at frygte skimmel i denne sammenhæng – den er helt uskadelig for mennesker.  

Hvid- og rødskimmel: Her vokser skimlen fra overfladen ind i ostene. Lagringstiden er fra et par uger til højst 3 mdr. De har som regel en mild smag, når de er unge. Senere får de en skarp, ammoniakagtig smag

Blåskimmel: Her modnes osten indefra, da podning sker ved at den blå skimmelsvamp podes i osten med nåle/prikning. Lagringstiden kan være op til flere år.

F.eks. Castello er en kombination af podning inde- og udefra.

De smagsfulde, bløde skimmeloste kan bruges som en del af det store ostebord, men kan også røres op i dressinger, puttes i salater – men også varm i saucer, på pizzaer osv. Prøv f.eks. en gorgonzola-sauce til dine kødretter.

Fedtindhold i ost

100 g ost: Tørstof ca. 52 g. Vand 48 g
– en 10+ ost indeholder ca. 6 procent fedt,
– en 20+ ost indeholder ca. 13 procent fedt,
– en 30+ ost indeholder ca. 17 procent fedt,
– en 45+ ost indeholder ca. 24 procent fedt.

Opbevaring

Den absolut bedste opbevaring er vokspapir, som ostehandlerne også pakker ind i. Det giver den bedste balance mellem at fastholde fugten i osten og samtidig give osten mulighed for at ånde.

Det anbefales ikke at opbevare ost i tætsluttende plastikposer, plasticfilm eller stanniol.

En osteklokke eller plastikboks kan også være med til at sikre en god luftfugtighed omkring osten.

Osten bør opbevares ved 5-7 grader.  

Holdbarhed

Typisk vil en skæreost kunne holde 3-4 uger i et køleskab.

Fakta om osten

Ost produceres af mælk fra køer, får, geder og bøfler.

Man har kendt til osteproduktion så langt tilbage som for 10.000 år siden og er formentlig opstået i Mellemøsten.

Selvom metoderne er ændret igennem årene, er det grundlæggende samme teknik, der benyttes.

I dag centrifugeres og pasteuriseres den friske mælk, herefter tilsættes mælkesyrebakterier, osteløbe, og smagsnuancer som f.eks. kommen, der skal give smag og fasthed til den kommende nye ost.  

Den faste masse skæres i tern, røres og der udvindes ostevalle. Osteternene presses sammen til blokke, som lægges i saltlage. Herfra starter så den egentlige lagring, som udvikler smagen alt efter lagringstid og temperatur.

Hver dansker spiser i gennemsnit omkring 16 kg ost om året.. 

Franskmænd er så vidt vides det folk, der spiser mest ost. De spiser hver omkring 25 kg om året. I Japan spiser hver indbygger kun knapt 2 kg ost årligt.

Næringsindhold i ost

Indhold pr. 100 gram

Kalorier: 400
Fedt: 33 gram
Kulhydrater: 1 gram
Protein: 25 gram

Spørgsmål og svar