Her er en samling sunde opskrifter med porrer, vores sunde vintergrøntsag. Du får både opskrifter på tilbehør, hovedretter og porre på grill.
Opskrifter med porrer spænder vidt og bredt. Den sunde vintergrøntsag er billigst efterår og vinter, så det er bare om at komme i gang med at udnytte den.
Porrer indeholder både vitaminer, kostfibre og mineraler, så udover den gode smag, er de også sunde.
Men husk at bruge den grønne top, som nogen skærer fra. Det er den, som indeholder flest vitaminer.
Madtærter med porrer
Porren har en dejlig smag, som passer fremragende til tærter. Kombinationen af æg, ost og porre kender vi ikke kun fra Danmark, men franskmændene er også verdensmestre i den.
Her er tre forskellige opskrifter med porrer i madtærter, to af dem helt uden kød, så de kan serveres både til vegetarer og kødspisere.
Varme vintersupper
En vinteraften gør supper underværker, og disse to suppeopskrifter er både billige og sunde.
Opskrifter med porrer og fars
Husker du farserede porrer? Det er en klassisk dansk opskrift, som smager forrygende af barndom og middagshygge.
Du kan også gå den omvendte vej og komme dampede porrer i en farsbrød. Uanset, så er det skønne vinterretter.
Middagsretter i fad
Mad i fad er populært, fordi det er nemt at lade en ret bage færdig i ovnen. Derfor får du tre opskrifter med porrer og forskelligt protein fra laks til hakkebøffer.
Og så er der en hurtig pastaret, som kan laves i en fart.
Opskrifter på tilbehør
Hvor længe skal porre dampes, grilles eller ovnbages? Find svarene herunder, så du ikke skamkoger eller brænder grøntsagerne.
Du kan også kaste dig over en omgang flødestuvede porrer, som er særligt lækre sammen med fisk og farsretter.
Comments
No Comments