Madbrød: Elsker du et godt stykke godt brød til maden? Så er her opskriften på et super godt madbrød - eller kuvertbrød.
Det er meget nemt at lave disse madbrød, som smager fantastisk til din gode mad.
Brødene er bagt med tørret surdej, som du blandt andet kan købe i Coops butikker.
De giver brødene både en bedre smag, men også en god krumme.
Madbrød skal selvfølgelig altid serveres med koldt smør 🙂
Ingredienser til hjemmebagt madbrød
300 gram økologisk hvedemel
200 gram fuldkorns durum mel
100 gram grahamsmel
1 pakke tørret surdej til lyst brød (20 gram)
1 pakke tørgær
o,5 deciliter god olivenolie
4 deciliter lunkent vand - cirka 40 grader varmt
1,5 teskefuld fint salt
Fremgangsmåde
Kom alle tørre ingredienser til brødene i en stor skål, og bland dem godt sammen.
Kom så lunkent vand og salt i, og ælt det rigtig godt igennem. Gerne i en røremaskine, men dejen kan selvfølgelig også håndæltes. Den skal dog æltes godt igennem, så brug lidt tid på det.
Læg dejen i en skål med et viskestykke over, og lad den så hæve i en time et lunt sted.
Ælt dejen igennem igen, og lav kuvertbrød i en størrelse, som du gerne vil have dem. Her har jeg rullet brødet ud i en tykkelse på omkring en centimeter, og skåret i dem passende stykker.
Lad dem så hæve overdækket endnu en time, og pensl dem med vand lige inden de kommer i ovnen.
Madbrødene skal bages i en ovn på midterste rille ved 200 grader i cirka 15-20 minutter. Afhængig af størrelsen, men de skal være gyldenbrune.
Lad dine madbrød køle af. Kan fryses ned.
Se også mine opskrifter på:
Hej Mette
Undskyld - det er også tosset af mig ikke at angive vægten. Det er 20 gram tørret surdej 🙂
Håber det giver mening - og ellers rigtig god fornøjelse.
De bedste hilsner
Holger
Hej Holger!
Hvor meget er "1 pakke tørret surdej til lyst brød" i gram? Jeg kan ikke få færdigpakket surdej der, hvor jeg har mulighed for at handle, men jeg kan købe det i løs vægt på nettet og mangler derfor vægten af en pakke 🙂
På forhånd tak og god dag 🙂
Mvh
Mette