Her får du den bedste opskrift på øllebrød med kakao og appelsin. Denne øllebrød laves med rugbrød, hvidtøl, brun farin og honning.
Øllebrød med kakao og appelsin er en skøn variant af den populære danske ret.
Øllebrød er en god mulighed at få brugt rester af rugbrød på, og her er den lavet med hvidtøl - som man ofte gør.
Desuden er den smagt til med kakao og appelsin, og det giver mormors øllebrød et dejligt og moderne twist.
Opskriften er beregnet til fire personer, men der er måske nok til seks.
Opskrift på øllebrød med kakao og appelsin
Øllebrød med kakao og appelsin (med hvidtøl)
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTERESTSådan gør du
- Bræk rugbrød i mindre stykker og kom det i en gryde sammen med hvidtøl, brun farin, kakaopulver og honning.
- Lad det koge ved svag varme i 30-45 minutter, til klumperne kan røres ud. Rør i det tit, så det ikke brænder på.
- Tilsæt vand efterhånden som du synes, til øllebrøden opnår den konsistens du godt kan lide. Personlig fortrækker jeg den godt tyk, men det er nok en smagssag.
- Tilsæt fintrevet appelsinskal og -saft, smag evt. til med mere sukker til din øllebrød med kakao og appelsin.
- Pisk fløden til skum og bland de tørrede vaniljekorn i, du kan også bruge lidt vaniljesukker eller helt udelade det.
Tips
Server din øllebrød med kakao og appelsin med iskold flødeskum til.
I stedet for flødeskum, kan du også nøjes med at hælde lidt mælk ved. Prøv også kaffefløde eller piskefløde, hvis du vil være rigtig god ved dig selv.
Se også disse opskrifter med rugbrød:
Øllebrød - gammeldags opskrift med alt om øllebrøden
Rugbrødslagkage - opskrift på sønderjysk brødtærte
Sønderjysk rugbrød - nem opskrift med eller uden surdej
Denne opskrift er fra bloggen Newyorker By Heart,
der nu bor på Madens Verden. Find alle opskrifterne
ved at klikke på billedet herover!
Skriv din mening - på forhånd tak.