Min opskrift på nemme kyllingefrikadeller med pastasalat. Lækre og luftige frikadeller lavet af hakket kylling, og med en sund og mættende pastasalat til.
Nemme kyllingefrikadeller er en sund og lækker hverdagsmad, som samtidig kan laves på omkring 20 minutter.
Frikadeller lavet af hakket kyllingekød, og serveret med en skøn pastasalat til.
Det er altså god mad, som både børn og voksne kan lide.
Faktisk er opskriften så nem at gå til, at du sagtens blot kan lade ungerne lave den.
Opskriften er beregnet som hovedret til fire personer.
Ingredienser til nemme kyllingefrikadeller
450 gran hakket kylling
1 teskefuld salt
1 æg
2 forårsløg
1 presset hvidløgsfed
1 spiseskefuld hvedemel
Ca. 1 deciliter mælk
Friskkværnet peber
Pastasalat
400 gram pasta (skruer, penne e.l.)
200 gram små tomater
4 forårsløg
1 stor dåse majs
Lidt finthakket persille
Fremgangsmåde
- Starte med at røre farsen til dine nemme kyllingefrikadeller. Kom det hakkede kyllingekød i en skål sammen med salt og ælt det sammen.
- Tilsæt æg, finthakkede forårsløg, presset hvidløgsfed, lidt hvedemel, en sjat mælk og friskkværnet peber.
- Rør farsen lind og tilsæt mælk til den passende konsistens opnås. Farsen skal ikke være for blød - og ikke for sej.
- Varm en pande godt op og kom lidt smør og olie på.
- Form 8-10 kyllingefrikadeller, afhængig af hvor store du ønsker dem.
- Steg de lækre kyllingedeller i cirka fem minutter på hver side, hvorefter de tages af.
- Imens du steger frikadellerne kan du koge pastaen i letsaltet vand. Kogetid som anvist på pakken.
- Skær tomaterne ud i mindre stykker og forårsløg i tynde skiver.
- Vend det sammen med den kogte og afdryppede pasta i en salatskål, og vend også majs og lidt finthakket persille i. Krydr med lidt salt og peber.
- Hæld en sjat olivenolie over sammen med saften af en citron, og vend det rundt.
Servering
De nemme kyllingefrikadeller serveres med pastasalaten til - eventuelt også sammen med et stykke hvidløgsflute.
Dressing til pastasalat
Her har jeg blot givet pastasalaten lidt olie og citronsaft, som gør den meget frisk i smagen.
Men du kan også lave en god dressing til din pastasalat.
Her skal du anvende en deciliter creme fraiche, som røres sammen med et par spiseskefulde mayonnaise, lidt purløg og eddike.
Smag dressingen til med lidt salt og peber, og vend den derefter i pastasalaten. Det smager også godt.
Indhold i nemme kyllingefrikadeller
I denne opskrift på kyllingefrikadeller har jeg blandt andet brugt forårsløg og hvedemel.
Men du kan sagtens anvende andre ingredienser i det hakkede kyllingekød.
Erstat bare forårsløg med et almindeligt løg, og hvedmelet kan udskiftes med rugmel.
Du kan også en håndfuld rasp i - eller prøv med lidt fint hakket squash.
Vil du give kyllingefrikadellerne endnu mere smag, kan du putte nogle hakkede soltørrede tomater i.
Eller prøv med revne gulerødder og havregryn.
Kyllingekød smager i forvejen ikke af så meget, så det er en god idé, at tilføre noget smag til frikadeller af hakket kylling.
Se også opskrifter på: