Min opskrift på farsruller med serranoskinke, der er en lækker fars rullet i skinke. Farsrullerne er god at grille, men kan også pandesteges.
Farsruller er nem aftensmad, som både børn og voksne kan lide.
Rullerne er nemme at lave på grillen, men du kan også sagtens blot stege dem på panden.
Opskriften giver 10 farsruller, hvilket er beregnet til fire personer.
Opskrift på farsruller
Nemme farsruller med serranoskinke til grillen
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på din huskeliste her UDSKRIV PINTERESTIngredienser
Sådan gør du
- Det hakkede kød røres godt med salt og løgpulver.
- Tilsæt æg, hvedemel, lidt mælk (hold lidt af mælken tilbage) og friskkværnet peber.
- Rør farsen lind og tilsæt mælk indtil farsen begynder at sige en klukkende og hul lyd. Så er den helt perfekt.
- Vend persillen i og stil på køl i 30 minutter.
- Form så farsruller ved at lægge en stor spiseskefuld fars på en skive serranoskinke, som derefter rulles sammen.
- Du kan grille farsrullerne direkte på en varm grillrist, men du kan også lægge rullerne i en stor alubakke, som så grilles ved direkte varme. Ikke for høj varme, men sådan lidt over middel. Stegetiden er cirka 10-12 minutter, og farsrullerne vendes nogle gange undervejs.
Tips
Under grillningen kan du med fordel pensle farsrullerne nogle gange med olivenolie eller en BBQ-sauce.
Vil du hellere stege farsrullerne på panden, skal du gøre det i en blanding af olie og smør.
Også her er stegetiden ca. 10-12 minutter.
Se også disse opskrifter:
Kom med din kommentar her