Min opskrift på de bedste muffins med æble og marcipan. Disse æblemuffins er nemme at bage, og så kan de fryses ned til senere brug.
Disse hjemmelavede muffins med æble og marcipan er blandt mine favoritter, når vi taler muffins.
Blandingen af marcipan og kanel er med til, at give den helt rette afbagte smag af lækker kage, mens æblerne tilfører en syrlig kant. Selvom der selvfølgelig er tale om sødt bagværk.
Hvis ikke du har æbler i huset, kan de sagtens erstattes med pærer. Jeg har ikke prøvet andre variationer, men der er maser af muligheder.
Opskrift på muffins med æble og marcipan
Opskrift på nemme muffins med æble og marcipan
Ingredienser
- 100 gram økologisk rørsukker
- 100 gram smør - smeltet
- 100 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk kanel
- 1 tsk vaniljesukker
- 2 æg
- 100 gram revet marcipan
- 2 æbler - små tern
- 3 tsk kartoffelmel
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Start med at piske æg og rørsukker luftigt. Brug el-piskeren, og det tager 5-7 minutter før det er luftigt nok, så hav lidt tålmodighed.
- I en anden skål blander du hvedemel, vaniljesukker, bagepuler og kanel.
- Smelt smørret i en kasserolle, og sæt det til side, så det når at køle lidt af.
- Skær æblerne i små tern, og vend dem med kartoffelmel.
- Pak el-piskeren væk, og find dejskraberen frem. Vend melblandingen ned i æggeblandingen, og bland det sammen med forsigtighed, så du ikke slår for meget luft ud af dejen.
- Hæld så smørret gradvist i, og rør det ind i dejen. Riv også marcipanen i, og vend det rundt.
- Fordel dejen i 10-12 muffinforme. Fordel æbletern oven på dejen, og tryk dem forsigtigt lidt ned i dejen.
- Bag nu dine muffins med æble og marcipan ved 180 grader varmluft - de skal have cirka 25 minutter.
Få tilsendt opskriften på mail
Ekstra tips
Stik en kødnål eller strikkenål ned midt i en muffin for, at mærke om dine muffins har fået nok.
Hvis der ikke hænger dej fast på pinden, ja så er de klar.
Men regn med, at de skal have omkring 25 minutter, da de skal bages godt af.
Lad de nybagte æblemuffins med marcipan køle af på en rist.
De er som sagt fine at fryse ned, og de tøs op ved stuetemperatur.
Se også mine opskrifter på andre æblekager:
Jolanda
Nu har jeg prøvet denne opskrift og en gang hvor jeg vendte æbletern i dejen. Det sidste blev afgjort min favorit.
Jens Christensen
Hej. Fin opskrift, men 40 min er alt, alt for meget. Jeg gav mine 30 min, 180 grader varm-luft, og det var lige i overkanten. 25 min er mere passende. Lavede tre-dobbelt portion og lavede 22 muffins. Næste gang vil jeg blande æblerne ned i dejen. Det er noget rod at gøre efter dejen er fyldt i formene.
Mathilde
Hvornår kommer marcipanen i? ????
Guffeliguf.dk
Hej Mathilde
Tak - nu er den rettet til, så marcipanen tilsættes på det rigtige tidspunkt 🙂
De bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk.