Opskrift på verdens bedste sandkage med smør, som mormor lavede den. Du kan nemt trylle sandkagen om til en dejlig marmorkage.
Til verdens bedste sandkage med smør skal du bruge:
200 gram meget blødt smør
150 gram økologisk rørsukker
4 hele æg
1 teskefuld bagepulver
125 gram kartoffelmel
125 gram hvedemel
Sådan laver du den bedste sandkage med smør - eller en marmorkage:
Kom det meget bløde smør op i en skål, og tilsæt rørsukker.
Rør det ud til jævn masse.
Derefter rører du æggene i et ad gangen.
Bland bagepulver, kartoffelmel og hvedemel, og rører det ind i sandkagedejen.
Smør en aflang bageform med smør eller bagespray, og hæld dejen i.
Bag sandkagen i ovnen ved 170 grader varmluft, hvor den skal have cirka en time.
Stik i den med en gaffel for at tjekke at den er gennembagt.
Du kan også lave en marmorkage ud af denne opskrift, og det er ret nemt.
Når dejen er klar, tager du halvdelen fra i en anden skål.
Kom et par spiseskefulde kakao i den ene halvdel, og rør det ud.
Hæld så først den ene slags dej i bageformen, og den anden ovenpå. Og træk en gaffel igennem dejen. Eller lav det mønster du synes.
Bagetiden er selvfølgelig den samme.
En virkelig dejlig sandkage med smør, som mormor lavede den. Sandkagen er selvfølgelig langt fra slankende, men skal kager heller ikke være. Genrefoto: Guffeliguf.dk.
Hej Holger.
Jeg har bagt denne sandkage 2 gange. Og den smager vanvittig godt.
Men begge gange er den faldet fuldstændig sammen på midten.
Har du et bud på hvorfor den gør det?
Vh Anja