Nem opskrift på mørbradfad med grøntsager. En lækker ret tl aftensmad med svinemørbrad, gulerødder og broccoli - også perfekt som nem gæstemad.
Opskriften på mørbradfad med grøntsager er beregnet som en hovedret/aftensmad til fire personer.
Retten er nem at lave, og du kan sagtens også anvende den som gæstemad.
Opskrift på mørbradfad med grøntsagsfad
Mørbradfad med grøntsager - god ret som gæstemad
Ingredienser
- 1 svinemørbrad - afpudset
- dijonsennep
- olie
- salt og friskkværnet peber
- 1 broccoli - i små buketter
- 4 mellemstørrelse gulerødder - revet groft
- 1 porre - i ringe
- 1½ dl creme fraiche - 38%
- ½ liter mælk - jeg brugte skummet
- 100 g emmentaler - revet
Sådan gør du
- Den afpudsede mørbrad skæres i rimelig tynde skiver og bankes flade.
- Krydres på begge sider med salt og friskkværnet peber, den ene side smøres også med et tyndt lag dijonsennep (eller efter smag).
- Brun dem på en pande i lidt olie på begge sider. Tag mørbradskiverne af panden.
- Broccolibuketter og porreringe koges i letsaltet vand i 5 minutter.
- Revne gulerødder svitses på panden (tilsæt evt. lidt ekstra smør) og svits i ca. 10 minutter. Inden de er færdige tilsættes ganske lidt vand og de smages til med salt og friskkværnet peber.
- Osten smeltes i mælken og creme fraiche tilsættes.
- Krydr med salt og friskkværnet peber og pisk det hele godt sammen.
- Læg først de kogte broccoli og porre-ringe i bunden af et smurt fad.
- Så mørbradskiverne, gulerødder og tilsidst hældes saucen over.
- Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Server med kartofler og evt. salat og flute.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Mørbradfad med grøntsager serveres straks - gerne sammen med et stykke brød.
Se også opskriften på svinemørbrad i fad med peberfrugt og pølser.
Del dine ideer og tanker med os andre her: