Her er den bedste opskrift på medister med stuvet hvidkål. En nem ret med medisterpølse, der serveres med hvidkål i en lækker, hvid sauce.
Medister med stuvet hvidkål er en traditionel dansk middagsret, der samtidig også er både nem og relativ hurtig at lave.
Tidligere havde medisterpølsen et blakket ry, men i dag laver både slagterne og supermarkederne faktisk medisterpølser, der virkelig smager godt.
Og stuvet hvidkål er måske nok mormormad, men da vi bør faktisk spise mere kål, og her er hvidkål jo en fin anledning til at gøre noget ved det.
Opskriften er beregnet til fire personer som en hovedret.
Opskrift på medister med stuvet hvidkål
Medister med stuvet hvidkål (nem middagsret)
Ingredienser
Kogt og stegt medister
- 750 gram medister
- smør - til stegning
Stuvet hvidkål
- 1 hvidkål - snittet fint
- 3 spiseskefulde smør
- 3 spiseskefulde hvedemel
- 4 deciliter kogevand - fra hvidkål
- mælk
- Lidt muskatnød - reven
- Lidt citronsaft
- 1 teskefuld sukker
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Medister kommes i gryde med vand, der netop dækker. Koges nu 15 minutter.
- Medisterpølsen steges derefter ca. 4 minutter på hver side i lidt smør på en varm pande. Brun først medisteren af, og skru derefter lidt ned for varmen, hvor medisterpølsen så steges færdig. Når du laver medister med stuvet hvidkål har gang i begge retter samtidig.
- Hvidkål snittes fint og kommes i en gryde med vand. Den snittede hvidkål fylder meget nu, men den falder en del sammen. Tilsæt lidt salt og kog hvidkålen i ca. 8 minutter.
- Hæld ca. 4 deciliter af kogevandet fra kålen fra til stuvningen, og lad hvidkålen dryppe af i et dørslag.
- Smelt tre spiseskefulde smør i en god gryde, og pisk derefter ca. tre spiseskefulde hvedemel i.
- Derefter piskes kogevandet fra hvidkålen i, og til sidst piskes lidt mælk indtil den rette konsistens opnås. En stuvning skal hverken være for tyk eller tynd. Lad stuvningen simre ca. 5 minutter for at fjerne smagen af hvedemel.
- Smag derefter til med lidt reven muskatnød, citronsaft, sukker, salt og friskkværnet peber.
- Vend så den afdryppede hvidkål i, og lad den varme igennem.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Medister med stuvet hvidkål serveres straks.
Du kan sagtens nyde den klassiske ret som den er, men du kan også servere kogte kartofler til. Eller dampede gulerødder.
Se også disse opskrifter med medister:
Del dine ideer og tanker med os andre her: