Marcipancookies med chokolade er sprøde og lækre. Smagen af chokolade og marcipan er en af de bedste kombinationer i bagværk - også her.
Marcipancookies med små stykker mørk chokolade er sprøde småkager med en dejlig smag.
Bag en stor portion som denne, hvor der bliver ca. 40 cookies - eller halver opskriften, hvis du ikke ønsker så mange.
Men de smager godt, så det kan klart anbefales.
Opskrift på marcipancookies
Marcipancookies med chokolade
Ingredienser
- 400 g smør - blødt
- 350 g brun farin
- 400 g rørsukker
- 12 tsk vaniljesukker
- 6 tsk bagepulver
- 650 g hvedemel
- 500 g chokolade - mørk, groft hakket
- 250 g marcipan - groft revet
- 3 stk æg
- 1 nip flagesalt
Sådan gør du
- Pisk sukker, brun farin, vaniljesukker og smør godt sammen med en elpisker. Pisk herefter æggene i.
- Tilføj mel, bagepulver og flagesalt og pisk det hele godt sammen til en dej.
- Vend herefter den revet marcipan og chokolade godt sammen med dejen.
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Vej dejen af så hver kugle vejer 50 gram.
- Rul hver 50 gram til en kugle med hænderne.
- Placere 6-9 kugler på bagepladen med god afstand (hvis det ikke er nonstik, skal der bagepapir på)
- Sæt en bageplade ind i den forvarmet ovn af gangen. Bag først dem i 10-12 minutter. Vend dem og bag videre.
- Cookierne er færdig-bagte, når de er gyldne i kanterne og på en smule af overfladen.
- Tag dine marcipancookies ud af ovnen. De er stadig bløde, når de tages ud og bliver hårde, når de er afkølet. Lad dem afkøle på bagerist.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tip
Husk at lade dine marcipancookies køle af på en bagerist, det er nemlig her, at de bliver sprøde.
Så du skal ikke være bange for, at småkagerne forbliver bløde.
Se andre opskrifter på cookies:
Lilli Frøkjær
Skal kuglerne trykkes lidt flade, eller hvad?
Mariann Jensen
Hvor er rørsukkeret henne i opskriften? MM