Her får du fakta og de bedste opskrifter med mandler. Mandlerne er sunde, og de anvendes bla. i risalamande, til saltmandler og meget mere.
Mandler er ikke kun en velsmagende snack, som lige kan stille lækkersulten hen på eftermiddagen.
Den er også blevet kendt som en vigtig kilde til nærende olier, mineraler og vitaminer, og heldigvis bruger vi den i mange opskrifter.
Mandler er en stenfrugt
Mandlerne tilhører Prunus-slægten ligesom blommer, ferskner og abrikos og er botanisk set en stenfrugt. Mandeltræet, som kan blive op til seks meter højt, vokser udbredt i Middelhavslandene, men også i Asien og USA.
Måske har du været så heldig at opleve mandeltræerne blomstre i foråret? Et smukt syn og en rigtig forårsbebuder. Blomsterne er hvide til lyserøde og fremkommer tidligt om foråret før løvspring.
Frugten er en 3-6 cm stor, æggeformet til oval stenfrugt med en hård, grøn skal. Stenen, som har de karakteristiske furer også kendt fra fersken, indeholder et enkelt frø, nemlig selve mandlen.
Sød mandel og bittermandel
Du kender den søde mandel fra vores supermarkeder, men der findes også en anden knap så kendt variant, nemlig bittermandlen.
Bittermandlen indeholder stoffet amygdalin, som kan spaltes i giftig blåsyre og benzaldehyd, som giver den karakteristiske mandelaroma. Olie fra bittermandler anvendes i mindre omfang i madvarer, parfume, likør og lignende.
Bittermandler bør kun anvendes i meget små mængder. Og er du ikke velbekendt med anvendelsen, bør du gå uden om denne variant.
Sødmandel spises som nødder og bruges i madlavning, presses til mandelolie eller males til mel, der blandt andet blandes med sukker til marcipan eller med vand og sukker til mandelmælk.
Skal man smutte mandler?
Du kan fint spise mandlerne med skallen på. Nogle synes dog, at de er lidt mere bitre, så retterne kan smage forskelligt alt efter, om mandlerne er smuttede eller ej.
Vil du gerne fjerne skallen, f.eks. hvis du skal lave ris à l’amande, hvor mandlernes lyse farve er at foretrække, kan du let gøre det således:
Hæld kogende vand over mandlerne et par minutter og lad det trække, så skallen begynder at løsne sig. Hæld vandet fra, køl af med koldt vand, og smut dem så mellem to fingre med det samme.
En håndfuld mandler om dagen...
Vi er blevet vilde med at smovse i mandler. På bare 10 år fra 2004 til 2014 er salget firdoblet og med god grund.
For udover at være en lækkerbisken, så får vi glæde af de sunde olier, mineraler og vitaminer, når vi drysser mandler på morgenmaden, eller blander den i salaten.
En håndfuld mandler om dagen er et rigtigt godt tilskud af både kalk, magnesium, jern, E-vitamin og sunde olier med umættede fedtsyrer.
Fakta om mandler
Ordet mandel kommer via tysk fra middellatin ”amandula”. En omdannelse af græsk amygdale – ”mandel” - under påvirkning fra latin amanda – som kan oversættes til ”som skal elskes”.
Mandlerne nævnes så tidligt som i Biblen. Her lovprises de som ingrediens i de brød, som blev serveret for de egyptiske faraoer.
En mandel indeholder flavonoid, ligesom broccoli og grøn te, og betragtes som meget nærende for huden.
Mandlerne dyrkes især ved Middelhavet, i Iran, Japan, Kina, Australien, Sydafrika og USA. I dag er USA en af de største producenter af mandler.
Mandelmælk er blevet særdeles populært og tilgængeligt – og kan købes i de fleste supermarkeder og på cafeer som et vegansk alternativ til komælk. Den har en cremet og nøddeagtig smag.
Mandeltræerne er 100 procent afhængig af bierne – så ingen bier, ingen mandler.
Hvad er mandler?
- Mandler er frøet fra mandeltræets frugt – de tilhører stenfrugt-familien, ligesom ferskner og blommer
- De fås rå, ristede, saltede eller blancherede (uden skal)
- Mandler kan også laves til mandelmel, mandelsmør og mandelmælk
Næringsindhold (pr. 100 g)
- Kalorier: ca. 570 kcal
- Protein: 20–22 g
- Fedt: 50 g (hovedsageligt umættet fedt)
- Kostfibre: 12 g
- Kulhydrater: 5–7 g
- Rig på: E-vitamin, magnesium, jern, calcium, B-vitamin og antioxidanter
Mandler er super sunde – især for hjerte, hud og blodsukkerstabilitet
Anvendelse i køkkenet
- Perfekt som snack, topping eller ingrediens
- Bruges i:
- Bagværk: kransekage, mazarinkage, mandelkager
- Slik og julegodter: brændte mandler, marcipan
- Salater og bowls: hakkede eller ristede mandler
- Grød og yoghurt: drys for knas og sundhed
- Saucer og dips: eks. romesco eller mandelsmør
- Drikke: mandelmælk som alternativ til komælk
Tip: Læg mandler i blød natten over for blødere tekstur og lettere fordøjelse
Værd at vide
- Mandler stammer oprindeligt fra Mellemøsten og Centralasien
- De blomstrer tidligt på året – et af de første træer i blomstring
- I Danmark er mandlerne et must i risalamande
- Mandlen betragtes som et superfood pga. dens næringsprofil
- Der findes både søde og bitre mandler – de bitre bruges kun industrielt (pga. giftstoffer)
Opbevaring
- Opbevares tørt, køligt og lufttæt
- Holdbarhed:
- Rå mandler: flere måneder
- Hakkede/ristede mandler: kortere tid pga. fedtets harskning
- Kan opbevares i fryser for længere holdbarhed
I køkkenskabet kan de holde sig i ca. 2 måneder. I fryseren og køleskab kan de holde sig i op til et år.
Opbevar aldrig mandler i sollys eller sammen med stærkt lugtende madvarer. Det kan få dem til at smage dårligt og gøre dem harske og bløde.
Opskrifter med mandler
Du kan nemt og hurtigt lave saltede mandler, soyamandler osv. til en lækker snack, men lad også mandler indgå i f.eks. salater, smoothies og på din morgenmad.
Risalamande med kirsebærsauce
Mandelkager
Saltede mandler - nemme saltmandler
Jødekager
Lyonsnitter med makronmasse og hindbær
Ristet blomkål med karry og mandler
Broccolisalat med eller uden bacon
Brunkager
Mandeldrøm
Hjemmebagt kringle
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: