Madplan uge 38: Her er masser af inspiration til hovedretterne, hvor du blandt andet kan nyde rødspætteruller, en god tærte og flæskesteg.
Madplan uge 38 indeholder god mad her i september, og byder blandt andet på den lækre broccolitærte, men også ugens fisk og kødboller i en skøn tomatsovs.
Klik på de enkelte links for at få opskrifterne.
Mandag: Hakkebøffer i ovn med sovs og bløde løg
Start ugen med disse hakkebøffer i ovn. Hakkebøfferne er nemme at lave, og de brunes på panden, inden de steges færdige i ovnen. Serveres eventuelt med verdens bedste kartoffelmos.
Tirsdag: Broccolitærte
Lav en lækker broccolitærte med masser af smag (og bacon). Tærten laves helt fra bunden med hjemmelavet tærtedej, og fyldes derefter med blandt andet bacon og broccoli.
Onsdag: Rødspætteruller med skinke i ovn
Ugens fiskeret er denne dejlige omgang rødspætteruller med parmaskinke, der steges i ovnen. Rødspætterne serveres ovenpå lidt pasta og grøntsager. Nemt, godt og sundt.
Torsdag: Lynstegt kylling med spidskål
Hurtig mad torsdag er denne ret med lynstegt kylling og spidskål. Retten laves nemt med kylling i strimler, peberfrugt, hvidløg og spidskål, og det smager altså virkelig godt.
Fredag: Kødboller med tomatsovs og peberfrugt
Kødboller med tomatsovs er jo en klassisk ret fra Italien, og her er en lækker variant med grønne peberfrugter. Retten indeholder en del hvidløg, men det kan du jo tilpasse som du selv synes. Serveres med kogt pasta og en tomatsalat.
Lørdag: Langtidsstegt flæskesteg med flødekartofler
Langtidsstegt flæskesteg lyder måske besværligt, fordi stegen skal have syv timer i ovnen. Men den passer faktisk sig selv, så det er ret nemt. Nyd den meget møre flæskesteg med flødekartofler med porrer og hvidløg og en dejlig broccolisalat med æble.
Søndag: Kartoffelsuppe
Ugen kan rundes af med denne dejlige kartoffelsuppe, der er både er lækker og mættende. Efterår er jo kartoffeltid, og her får du en sund suppe, der samtidig er nem at lave.
Ugens kage
Og efteråret byder også på masser af lækre pærer. Brug dem blandt andet i min opskrift på pærekage. En virkelig god kage med pærer og lidt mørk chokolade.
Din vurdering
-
Madplan uge 38
Stem her
( stemmer)Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.
Jeg synes om de fine opskrifter, men aller mest , glutenfrit og laktose frit. Ellers spændende ideer
Mvh Gurli Nielsen