Madplan uge 31: Ugens madplan giver dig lækre opskrifter på blandt andet stegt flæsk på to måder, ovnbagt laks, lasagne og meget mere.
Madplan uge 31 er klar med masser af god inspiration til hovedmåltiderne, og der er helt sikker opskrifter du kan bruge. Opskrifterne er varierede, og ugens fisk er laks, der bages i ovnen. Men prøv også den super lækre lasagne om fredagen.
Se alle opskrifterne ved at klikke på links.
Mandag: Stegt flæsk på to måder
Start ugen med en omgang stegt flæsk med persillesovs. Og her er to måder at tilberede stegt flæsk på. Den første er på grill, hvor du laver stegt flæsk og kartofler i rotisserie i en fintnasket kurv. Flæsket bliver super lækkert, mørt og sprødt efter en times snurren. Du kan også lave langtidsstegt flæsk i ovnen, og begge opskrifter er super gode. Selvfølgelig serveres steget flæsk med persillesovs.
Tirsdag: Lækker tærte med kylling og broccoli
Tirsdagsmaden kan sagtens være denne lækre og hjemmelavede tærte med kylling og broccoli. Tærten er nem at lave, og fyldet er blandt andet også lidt bacon og peberfrugter. Det er en tærte som alle kan lide, og rester er god i madpakken dagen efter. Server kyllingetærten med en let romainesalat.
Onsdag: Ovnbagt laks med paprika
Ugens fisk er laks, og her er en opskrift på ovnbagt laks med paprika. Laksen er god og nem hverdagsmad, da tilberedningstiden blot er 15 minutter. Den ovnbagte laks kan serveres med en pastasalat med broccoli, eller eventuelt med en spidskålssalat.
Torsdag: Kylling med risotto og tomater
Torsdagens mad er en på alle måder nem ret, der bare smager fantastisk godt. Kylling med risotto og tomater, der laves med pandestegte kyllingefileter og en god risotto. Rigtig sommermad, og tomaterne er med til at fuldende smagsoplevelsen. Hverdagsmad i topklasse, og måske en ny favorit hjemme hos dig.
Fredag: Verdens bedste lasagne
Start weekenden med en italiensk klassiker, nemlig en super lækker lasagne. Her er min bedste opskrift på lasagne med en virkelig god kødsovs. Lasagnen kan enten laves med en bechamelsauce som anvist i opskriften, eller med denne lækre mornay sauce, der jo er en ostesovs. Lasagnen er nem at lave, og kan serveres med den lækker tomatsalat.
Lørdag: Wienerschnitzel med brasede kartofler og ærter
Nyd lørdagen med en lækker wienerschnitzel. Wienerschnitzel laves af kalvefilet, og serveres med skysovs, ærter og brasede kartofler.
Søndag: Grillede hakkebøffer med bacon
Slut sommerugen af med en virkelig lækker hakkebøf med bacon og timian. Det hakkede oksekød tilsættes finthakket bacon, og her skal du bruge en tørsaltet bacon, da det giver det bedste resultat. Hakkebøfferne er fremragende at lægge på grillen, men de kan også sagtens laves på en pande. Hakkebøfferne kan nydes sammen med denne dejlige kartoffelsalat med peberfrugter.
Ugens kage: Hindbærsnitter med mandler
Snyd ikke dig selv for disse lækre hindbærsnitter med mandler. Snitterne er nemme at lave, og mandlerne giver lige det sidste kick. Brug en god hindbærmarmelade, eventuelt din hjemmelavede.
God fornøjelse med madplan uge 31.
Lækker rådhustærte med kransekage og hindbærmarmelade
Nem og simpel pastaret i fad i ovn
Sådan laver du ovnstegt oksefilet
Lækker og hjemmelavet karamelsauce
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Snyde basser med creme
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.