Opskrift med laks: Se hvordan du laver super god laks i ovn eller grill på bund af krydderurter, så laksen smager helt perfekt.
Laks i ovn eller grill på bund af krydderurter sikrer dig den perfekte og veltilberedte laks.
Jeg har her anvendt rigelige mængder af kviste fra rosmarin og oregano, men du kan også anvende timian.
Og hvsi vi lige vender det der med at stege laks i grillen, så er dette en god metode. Det er ikke umuligt at grille laks direkte på grillristen, men risikoen for at fisken går i stykker er stor. Også selvom du pensler laksen godt med olie.
Derfor kan du enten, som i denne opskrift, grille den i en alubakke, eller pakke laksen ind i et stykke sølvpapir. Du skal ikke pakke hele laksestykket ind, men kun omkring skindsiden og en lille centimeter op. Så undgår du at skind og kød brænder fast.
Opskriften er til fire personer.
Se også her hvordan du laver pasta med laks og spinat.
Til laks i ovn eller grill på bund af krydderurter anvendes
4 stykker laks på 200 gram stykket
Olivenolie
Groft salt og friskkværnet peber
3 store kviste rosmarin
3 store kviste oregano
Opskrift
- Dup laksestykkerne tørre med et stykke køkkenrulle, og pensl dem godt med olivenolie på alle sider.
- Krydr så med groft salt og friskkværnet peber, og giv den lidt mere salt end du måske tror.
- Pluk rosmarin og oregano i grove stykker, og fordel dem i en alubakke, og læg derefter laksestykkerne over. Lad det trække i fem minutter.
- Nu er der to måder at tilberede laksen på, afhængig af om det i ovn eller i grillen.
- I ovnen skal laksen bages i 18-20 minutter ved 200 grader varmluft, hvorefter den trækker fem minutter inden servering.
- I grillen skal laksen tilberedes ved indirekte varme, hvor grilltiden er 20 minutter ved høj varme. Også her hviler laksestykkerne lige fem minutter inden servering.
TILBEHØR til laks kan være grillede asparges med parmaskinke
SE HER HVORDAN du laver den perfekte grillkylling i grillen
HAR DU PRØVET disse nemme og hjemmelavede hvidløgsflutes?