Her er en nem opskrift på kyllingekødboller med æble, cheddar og chili. Velsmagende kødboller af kylling, som du eks. kan servere til pasta.
Kyllingekødboller med æble, cheddar og chili er en skøn og nem ret til aftensmad, som bestemt er let at lave.
Her får du skønne kødboller lavet af kylling, som virkelig smager af noget.
Opskriften er beregnet til fire personer, og længere nede er der forslag til hvordan du kan servere dem.
Opskrift på kyllingekødboller med chili
Kyllingekødboller med æble, cheddar og chili
Ingredienser
- 650 g hakket kyllingekød
- 1 æble - skrællet og revet groft
- 1½ dl cheddar - revet
- 1 løg - finthakket
- 3 fed hvidløg - knust og finthakket
- 2 spsk. sød chilisauce
- 1 æg
- 1 dl panko rasp
- salt og friskkværnet peber
- olivenolie - til stegning
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne sammen til en god fars, dæk den til og stil den på køl i ½ times tid.
- Varm olie op på en pande, form farsen til den størrelse du ønsker og steg dine kyllingekødboller med æble, cheddar og chili til de er gennemstegte.
- Steg dem på alle sider, så de blive brune over det hele, det giver det bedste resultat. Steg ikke kyllingekødbollerne ved for høj varme, for den søde chilisauce karamelliserer nemt og gør dem lidt for mørke.
- Forsæt på den måde til al farsen er brug op.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Note
Som tilbehør dine kødboller med æble kan du koge noget spaghetti, men tag den af varmen 1 minuts tid inden de er al dente.
Hæld vandet fra og kom spaghettien tilbage i gryden. Derefter hældes et glas god tomatsauce ved, og det vendes det godt rundt ved lav til middel varme.
Vend rundt i det hele tiden, til pastaen er al dente og har suget smag til sig fra tomatsaucen.
Krydr med lidt salt og friskkværnet peber og server straks med friskrevet parmesanost.
Se også mine opskrifter på:
Pasta med kyllingekødboller i tomatsauce
jan
savner opskriften på den gode tomatsovs, for at købe industrimad ville jeg aldrig overveje, ved at lave den selv får jeg bedre smag, sundere mad og slipper for madsminke og konservering eller hvad de nu bruger for at billiggøre produktionen, og få usle og billige råvarer til at smage af noget. bruger heller ikke knorr det er også skod ;o)