• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Råvareguide › Kondenseret mælk - hvad er det egentlig?

Kondenseret mælk - hvad er det egentlig?

Billede med kondenseret mælk.
Sødet kondenseret mælk kan forvandle sig fra en lysebrun væske til en tyk karamelsauce på tre timer. I det hele taget er det smart at have kondenseret mælk på lager, for man kan altid lave en dessert eller karameller med den. Foto: iStock.com.

Opdateret:  4. maj 2025 - Udgivet:  4. maj 2025

Del gerne:
11
SHARES
FacebookMessenger11PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. En måde at gøre mælken holdbar på
  2. Anvendelse og karamel
  3. Næringsværdi
  4. Opskrifter

Kondenseret mælk kan vi købe i små dåser og bruge til lidt af hvert. En dåse sødet mælk er en hel dessert i sig selv, hvis den får lov at stå over vandbad i mange timer.

Smagen er karamel blandet med gammeldags kagecreme, altså meget langt fra almindelig mælkesmag. Så hvad er det egentlig for et produkt?

Denne dåsemælk består af to ting: Mælk og sukker. Intet andet. Det er næsten halvt af hvert. I Nestlés kendte dåse på 397 gram er der således 44 procent sukker og 56 procent mælk.

Processen er nem: Mælken dampes ind, så vandet reduceres. Herefter tilsættes sukker, og massen koges sammen til en flydende, lettere lysebrun mælk.

Faktisk kan man selv lave den. Det tager ikke meget mere end en halv time at koge sukkeret og mælken ind.

En måde at gøre mælken holdbar på

I midten af 1800-tallet begyndte driftige forretningsfolk i henholdsvis Rusland og USA at eksperimentere med at opbevare mælk, uden den blev sur.

Løsningen blev at reducere vandindholdet i mælken, så den kunne opbevares på dåse. I 1957 åbnede amerikaneren Gail Borden den første fabrik, som fremstillede og solgte den slags mælk på dåse.

I tropiske egne, hvor der førhen ikke var mulighed for at holde komælk frisk, blev kondenseret mælk et godt alternativ til mælk.

Derfor vil man stadig se, at mange desserter og kager verden over baseres på denne sukkermælke-blanding.

I mange lande i Asien er den blevet - og bliver stadig - brugt i kaffe og te i stedet for frisk mælk. I Brasilien og på Filippinerne laves crème caramel.

I det hele taget bruges kondenseret mælk i kager i mange sydamerikanske lande.

Anvendelse og karamel

Det er let at lave saltkaramel, dulce de leche, af kondenseret mælk. Faktisk skal du bare lade dåsen stå i vandbad i tre timer.

Når du åbner dåsen, har du den lækreste, mest cremede karamel.

Det er formentlig ikke specielt sundt at lade sukkermælken koge i en dåse, så vi anbefaler, at du hælder den i et patentglas med låg i stedet.

Du kan også lave fudge med denne type mælk, der koges op med sukker, smør og vanilje som her: Fudge med vanilje.

Hjemmelavet is er en af de desserter, hvor man med fordel kan bruge kondenseret mælk. Den krystalliserer nemlig ikke, når man fryser den.

Næringsværdi

Det er ikke et kaloriefattigt produkt, det her. Næringsværdien for 100 gram af Nestlés Sødet Kondenseret Mælk ser således ud:

Kalorier: 322
Proteiner: 7,5 gram
Kulhydrater: 55 gram
Fedt: 8 gram.

Opskrifter

Her er udvalgte opskrifter med den kondenserede mælk:

Kogning af kondenseret mælk

Iskaffe med kondenseret mælk

Kiksekage

Hjemmelavede skildpadder

Dulce de leche

Bounty

Twix kage

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv medlem af Madens Verden nu
Du får et medlemskab for kun 295 kroner for et HELT år!
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her