Her får du opskriften på helstegt karrykylling, hvor en hel kylling steges saftig og mør med olivenolie og rigelige mængder karry. Karrykyllingen kan både laves i ovn og grill, og her er både stegetid og kernetemperatur på kyllingen.
Karrykylling er selvfølgelig som navnet antyder en hel kylling med masser af karry.
Karry og kylling passer som fod i hose sammen, og denne opskrift bliver du glad for. Kyllingen har nemlig den helt rette smag af karry, og samtidig er den mør og saftig.
Opskriften er til fire personer
Til helstegt karrykylling skal du anvende
1 kylling på cirka 1,4 kilo
Olivenolie
Karry
Groft salt
1 stort bundt persille
Sådan laver du en hel karrykylling
- Kyllingen skylles og duppes tør med et stykke køkkenrulle.
- Krydr kyllingen godt med salt og karry indvendig.
- Skyl et stort bundt persille og prop det i kyllingen.
- Smør nu kyllingen udvendigt med rigelige mængder olivenolie, og krydr den med karry og salt. Spar ikke på karryen.
- I ovnen steges kyllingen først 10 minutter ved 225 grader, hvorefter den steges færdig i yderligere ca. 50 minutter ved 185 grader.
- I grillen er det ved indirekte varme, hvor karrykyllingen på samme måde først grilles ved høj varme, hvorefter der skrues ned, så varmen ligger på omkring de 185 grader resten af tiden. Stegetiden er den samme son i ovnen - dog afhængig af vejret udenfor. Og selvfølgelig afhænger stegetiden af størrelsen på kyllingen.
- Efter en halv times tid dryppes kyllingen igen med gode mængder olivenolie.
- Tag kyllingen ud på et skærebræt og lad den hvile 10 minutter inden udskæring.
Kernetemperaturen i den færdigstegte karrykylling skal være på 75 grader.
Kyllingen skæres ud og serveres med den skønne karrysovs og kogte ris.
Relaterede opskrifter er orientalsk risret med kylling og karry kylling i fad.
Her kan du se hvordan du skærer en kylling ud:
Ibl indegaard
Fantastigt at du kommer med så mange gode opskrifter som er nemme at gå til
En 10er til dig