En lækker opskrift på karry kylling i fad med ananas. Retten laves samlet i et fad, og steges 40 minutter i ovnen. En favorit hos de fleste.
Karry kylling i fad med ananas er en god og nem ret på travle hverdage.
Alle ingredienserne tilberedes i fad, som ovnsteges i 40 minutter, hvorefter den serveres med løse ris. Det her er virkelig en populær ret hos de fleste.
Opskriften er til fire personer, da nogen sikkert kan spise to stykker kylling. Er I meget sultne, kan du sagtens tilsætte lidt mere kylling.
Se også mine opskrifter på:
- Kylling i karry på 25 minutter med ris
- Kylling i fad med ovnbagte kartofler og champignon flødesovs
- Spidskål og kylling i fad med gulerødder og karry
Opskrift på karry kylling i fad
Få tilsendt opskriften på mail
Ingredienser
- 3 kyllingebryst
- 1 spiseskefuld karry
- 1 spiseskefuld hvedemel
- 6 skiver ananas
- 1 rød peberfrugt
- 2 løg
- 200 gram champignon
- 2,5 deciliter hønsebouillon - kraftig, 2,5 deciliter vand kogt op med 2 terninger
- 2 deciliter saft fra ananasdåsen
- 2 deciliter fløde
- salt og friskkværnet peber - + lidt ekstra karry
Sådan gør du
- Del de 3 kyllingebryst på midten på den lange side, så du nu har seks stykker kylling. Læg et stykke ad gangen mellem to fryseposer på et skærebræt, og bank dem flade - uden at smadre dem helt.
- Bland 1 spiseskefuld karry med 1 spiseskefuld hvedemel i en tallerken, og vend kyllingestykkerne i det.
- Smelt en sjat olie på en varm pande, og brun hurtigt kyllingestykkerne på hver side. Kun lige så de får lidt farve, krydr med lidt salt og læg dem i et ildfast fad.
- 6 skiver ananas svitses efterfølgende på panden, og lægges ovenpå kødet.
- 1 rød peberfrugt skæres i tynde strimler, og 2 løg hakket fint. 200 gram champignon skæres i skiver. Svits det hele i panden, og hæld det i fadet.
- Kog panden af med 2,5 deciliter hønsebouillon, og tilsæt derefter 2 deciliter saft fra ananasdåsen og 2 deciliter fløde. Lad det koge op, og smag til med ekstra karry, salt og friskkværnet peber. Hæld det ved kødet, og dæk fadet til med sølvpapir.
- Stil fadet i en forvarmet ovn ved 195 grader varmluft, og steg det nu i 40 minutter. Efter 20 minutter fjernes sølvpapiret.
Kan det fryses?
Næringsindhold
Tilbehør
Den færdige ret med kylling i fad kan serveres med kogte ris og dampet broccoli.
Du kan også sagtens nøjes med en god salat til retten.
Gendyrk din ananas
Generelt kan du i øvrigt med fordel gendyrke din ananas, og det er nemt.
Se også mine opskrifter på boller i karry og karrysuppe med kylling. Velbekomme.
Conni jansen
Det der skal jeg prøve det så godt ud
Hope
Superlækker ret☺️
Tina L.
Det er en rigtig lækker ret, og der blev virkelig guffet løs af familien, så godt at jeg lavede rigeligt.
Jeg er lidt i tvivl om der er glemt at nævne salt i opskriften. Jeg kom ihverfald lidt salt i melet, sammen med karry. Og dryssede en smule salt over retten inden den røg i ovnen. Jeg ved godt at der er salt i boullion, men jeg ville nok have syntes der manglede salt, hvis jeg ikke havde kommet lidt ekstra i.
Jeg tilføjede også lidt chiliflager samt ekstra sukker i sovsen. Men det er nok fordi jeg godt kan lide at der er masser af smag. Det ændrer dog ikke på at jeg helt sikkert vil hive din opskrift frem igen. For den var en succes herhjemme.
Kista
Denne kyllingebryst med ananas, den er så go`jeg laver ca 2 gange om måneden, mine sønner elsker den, det smager endnu bedre med ananas i groft hakket, og saften af 2,5 dl ananas. og tak til Holger 😀
Holger Rørby Madsen
Hej Kista
Tusind tak, super skønt at høre, og dejligt du melder tilbage.
Alt det bedste til dig og dine sønner
Holger
Erik Ande ersen
Jeg bruger flittigt jeres opskrifter, men jeg synes jeres stegetider er alt for lange. Som her Kylling med ananas. Først bruner man kyllingefileterne, så er de jo næsten gennemstegte. Derefter skal de 40min i ovnen ved 195 grade varmluft. Sådan er det med en hel masse af jeres opskrifter.
Madensverden.dk
Hej Erik
Tak for indspark, det er dejligt at høre. Du har en pointe, men det handler blandt andet om at brune kødet af ved høj varme og i kort tid. Omkring fjerkræ er jeg ekstra forsigtig i forhold til at kødet ikke skal være råt, men man kan jo altid forkorte stegetiderne lidt.
Og så handler det selvfølgelig også om hvor store stykker kød man har.
De bedste hilsner
Holger
Karen Larard
Opskrifter er inspiration, forslag og metode.