Den bedste kanelstang opskrift, der giver dig to lækre kanelstænger med skøn remonce og creme. Pyntes med glasur og hasselnødder.
Kanelstangen er et af de mest populære stykker kage, og her er min bedste kanelstang opskrift.
Opskriften giver to lækre stænger. De kan fryses - men så skal du vente med at pynte dem med glasur til de skal bruges.
Til denne kanelstang opskrift skal du bruge:
Til dejen bruger du:
1 deciliter lunkent vand
15 gram gær
225 gram hvedemel
1 æg
30 gram blødt smør
1 teskefuld kardemomme (strøget)
20 gram rørsukker
1 teskefuld salt
Til remonce bruger du
10 gram kanel
75 gram blødt smør
75 gram rørsukker
Creme laves af
2 deciliter mælk
2 spiseskefulde Maizena
1 spiseskefuld rørsukker
2 teskefulde vaniljesukker
2 pasteuriserede æggeblommer
Sådan gør du med denne kanelstang opskrift:
Lav dejen på en røremaskine. Rør gæren ud i lunkent vand.
Bland hvedemel, kardemomme, salt og rørsukker, og ælt det ind i dejen. Tilsæt også æg.
Skær det bløde smør i mindre stykker, og ælt det med.
Læg viskestykke over, og lad dejen hæve en time.
Bland alle ingredienserne til remonce i en skål, og ælt det sammen. Brug bare fingrene. Sæt til side.
Så er det cremen. Kom en halv deciliter af mælken i en lille skål sammen med Maizena, og rør det ud.
Kom resten af mælken i en kasserolle, og kog langsomt op sammen med rørsukker, vaniljesukker og æggeblommer.
Når det næsten koger, kommer du den udrørte Maizena i, og pisker cremen blank. Stil til afkøling.
Ælt dejen let igennem, og del den i to, da du skal lave to kanelstænger.
Rul ud til til rektangel på cirka 30 gange 2o centimeter. Fordel halvdelen af creme på den ene side af midten, og halvdelen af remoncen på den anden.
Skær dejen i siderne i skrå skiver, så du kan flette dem sammen over midten. Skær med 2-3 centimeters afstand, men ikke for tæt på midten/fyldet.
Lav begge kanelstænger og stil dem på en bageplade, der er beklædt med bagepapir.
Læg et viskestykke over, og lad kanelstængerne efterhæve i 30 minutter.
Pensl dem så med lidt sammnepisket æggeblomme og mælk, og drys med flager af hasselnødder og lidt rørsukker eller perlesukker.
Bag dem ved 200 grader i cirka 15 minutter.
Lad dem køle lidt ned, og pynt med glasur, som du laver med flormelis, der røres med lidt pasteuriseret æggeblomme.
Følg denne kanelstang opskrift, og nyd en lækker kage, der til sidst selvfølgelig pyntes med glasur og flager af hasselnødder. Foto: Guffeliguf.dk.
Hej Lena
Det er to æggeblommer - altså et bæger 🙂
Bedste hilsner
Holger
Hej!
Er det to bægre med æggeblomme eller? Jeg kan se at det er en gammel opskrift og der er i mellemtiden kommet styr på salmonella i danske æg.
Hvor mange æggeblommer bruges der reelt?
Tak - denne kanelstang er rigtig god 🙂
Bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk
Så masse mumsegodt 🙂