Vi køber dobbelt så meget kål som for ti år siden

Glem ideen om, at kål er gammeldags, for danskerne er blevet vilde med det. Se, hvilke kål der er mest populære, og hvad de kan bruges til.

Kål er ikke længere noget, vi vrænger på næsen af. Mange har minder om barndommens udkogte rosenkål eller smattet grønkål, men sådan er det ikke længere.

Vi er blevet gladere for grøntsagen, som findes i mange farver og former.

Coop Analyse gennemgik i slutningen af 2021 kædens salgstal af kål fra 2011 til 2021. De viste, at kålsalget er fordoblet på ti år. Salling Group, som står bag Netto, Føtex og Bilka, oplever noget tilsvarende.

Så den grøntsag vi har spist siden oldtiden, er gået hen og blevet en trendy sag.

Derfor dyrkes der også mere kål på de danske marker. I løbet af de seneste fem år er antallet af kålmarker steget med 25 procent herhjemme.

De mest populære kåltyper

Spidskål var ikke speciel populær i 2010, men den milde kål har indtaget vores køkkener i en grad, at den nu er den mest solgte kåltype i Coops butikker.

I dag er den så populær, at hver anden kål, der bliver solgt i supermarkedskæden, er spidskål.

Spidskålens førertrøje ses også i Gasa Nord Grønt, som er Danmarks største udbyder af frugt og grøntsager:

- Den rolle kinakål, rødkål og hvidkål havde før i tiden, er på vej ned og afløst af spidskålen, siger udviklingschef Falke Løvsø til Madensverden.dk.

- Generelt oplever vi en stigende interesse for og salg af kål, særligt blomkål, broccoli og spidskål. I det hele taget vækster grøntsager. Vi har haft en stabil vækst på fem procent de seneste fem år.

Vi vil gerne have kålen snittet

Mange kender måske det med at have købt et stort hvidkålshoved, hvor man spiser halvdelen og ender med at smide den sidste del ud, fordi den ikke bliver brugt.

Der er nemlig meget mad i sådan en grøntsag. Det kan være årsagen til, at de mindre kåltyper hitter. Det samme gør færdigsnittede produkter, fortæller Jacob Nielsen fra Salling Group til Madensverden.dk.

- Vi sælger væsentlig mere kål end før, og noget af salget er løftet af convenience-produkter som cole slaw, råkost, færdighakket kål og salatblandinger.

Der er mange forskellige slags små kål, som er ved at møve sig ind på vores middagstallerkner.

- Vi er begyndt at producere aspargesbroccoli, og ser en stigende interesse for nichepræget kål som pak choi, glaskål og de mindre kåltyper, som er nemmere at arbejde med for forbrugeren, fortæller Falke Løvsø fra Gasa Nord Grønt.

Hvorfor er kål så sundt?

Kål som broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål og grønkål tilhører kategorien af grove grøntsager.

Det betyder, at de indeholder mindst 1,9 gram kostfibre pr. 100 gram. Til sammenligning har fine grøntsager som tomater og agurker under 1,9 gram kostfibre pr. 100 gram grønt.

Udover de vigtige kostfibre er der også vitaminer og mineraler, som er med til at styrke alt fra knogler til de indre organer.

Særligt de vigtige C-vitaminer får du masser af, hvis du vælger en grøn kåltype som broccoli og grønkål.

Og så er der svovlforbindelser i kål. De renser og styrker fordøjelsen, men det er også dem, der giver en stærk duft, hvis de skamkoges.

Kål er klimamad

Al slags kål er i bunden af madpyramiden. Den er de fødevarer, vi anbefales at spise mest af.

Såvel madpyramiden som de nye klimakostråd anbefaler i det hele taget masser af grøntsager, 600 gram frugt og grønt dagligt, og halvdelen bør være de grove som ærter, selleri, rodfrugter og kål.

Disse grøntsager er nemlig både mættende, kaloriefattige og har et lavt klimaaftryk. Desuden kan vi købe dansk produceret kål året rundt, fra grønkålen i januar til sommerens blomkål og julens rødkål.

Her er en håndfuld opskrifter med kål:

Blomkålssuppe

Stegt spidskål - sådan steger du kål på panden

Sprøde grønkålschips

Broccolitærte med porrer

Kilder: voresmad.dk, coop.dk, Fødevarestyrelsen.