Jordbær cupcakes med fransk jordbærsmørcreme er de lækreste små kager, som også ser helt vildt fine ud med deres lyserøde farve.
Jordbær cupcakes er vaniljemuffins med stykker af friske jordbær, som derefter er pyntet med den lækreste smørcreme, som man bare ikke kan få nok af.
Cremen er nemlig lavet efter den franske metode, hvor der bruges æggeblommer og sirup til at fremstille en næsten marengsblød creme fuld af smag.
Disse små kager egner sig perfekt til besøg af gæster, da de er så yndige at se på.
Opskrift på jordbær cupcakes
Jordbær cupcakes
Ingredienser
Muffinsdejen
- 170 gram usaltet smør - stuetemperatur
- 300 gram sukker
- 2 tsk vaniljepulver
- 5 stk æg
- 2 tsk citronskal
- 300 gram hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- 2,5 dl mælk
- 100 gram jordbær - friske
Jordbærsmørcreme
- 130 gram sukker
- 3 spsk vand
- 4 stk æggeblommer
- 220 gram usaltet smør - stuetemperatur
- 1 spsk citronsaft
- 1 tsk citronskal
- 2 tsk vaniljepulver
- 0,5 dl jorbærsyltetøj
- 1 dråbe rød frugtfarve
Sådan gør du
- Start med at lave muffins. Forvarm ovnen til 190 grader almindelig ovn og gør 18 muffinsforme klar.
- I en skål hælder du den stuetempereret smør og sukker. Pisk det sammen, så det bliver lyst og luftigt. Tilføj nu et æg af gangen, i mens du pisker.
- Når alle æggene er pisket godt sammen med smørret og sukkeret, tilføjer du revet citronskal og vaniljepulver. Tilføj derefter hvedemel, bagepulver og salt.
- I mens du rører dejen langsomt sammen, tilføjes mælken.
- Skær nu jordbærrene i små stykker og vend dem i dejen. Fordel dejen i muffinsformene og bag dem i cirka 20 minutter, eller indtil de er svagt gyldne.
- Lad dem nu køle helt ned, før de pyntes.
Jordbærcreme
- For at lave cremen starter du med at putte æggeblommerne i en skål. Brug en elpisker til at piske dem lyse og luftige.
- I en lille gryde tilføjer du sukker og vand. Lad det smelte sammen i cirka tre minutter, det skal have en tekstur, som er lidt tykkere end sirup men stadig flydende. Temperaturen skal være 114 grader.
- Hæld nu en lille smule af den varme sirup i æggeblommerne, mens du pisker dem. Tricket er at gøre det meget langsomt og hælde meget lidt sirup i af gangen. Forsæt, indtil al siruppen er tilføjet og det er inkorporeret.
- Skær smørret i små firkanter og kom en firkant smør til blandingen af gangen, i mens du stadig forsat pisker det samme. Forsæt indtil alt smørret er tilføjet.
- Pisk yderligere i et par minutter og du vil nu se, at cremen er blevet tykkere og ligner en smørcreme. Hæld derefter jordbærsyltetøj, citronsaft, citronskal, vaniljepulver og frugtfarve i. Pisk det hele godt sammen.
- Put cremen i en sprøjtepose og pynt hver af de afkølede cupcakes med cremen.
- Så er dine jordbær cupcakes klar til servering.
Få tilsendt opskriften på mail
Tip
Du kan vælge at tilføje noget jordbærsyltetøj i dejen, hvis du ønsker en endnu kraftigere smag af de røde, friske bær.
Jeg har også tilføjet citronskal og saft i både kagerne og cremen, da jeg synes, det får smagene til at træde tydeligere frem.
Se også andre opskrifter på cupcakes:
Del dine ideer og tanker med os andre her: