Hyldeblomst-pandekager er virkelig en lækkerbisken, som du kan lave, når hylden blomstrer. I dejen er der hyldeblomstsaft og hyldeblomster.
Hyldeblomst-pandekager er bare lækre. Blomsterne har den fineste smag og duft, og de passer perfekt til pandekager.
Du skal bruge mellem fem og 10 skærme til denne opskrift alt efter, hvor mange blomster du ønsker i dejen. Og da skærmene er meget uensartede i størrelsen, må du prøve dig lidt frem.
Se også: Pandekager - opskrift på gammeldags pandekagedej
Jeg bruger som regel otte mellem skærme, og det giver det helt rigtige resultat. Faktisk smager disse pandekager så godt, at det ikke er nødvendigt at komme andet fyld i end citronsaft og sukker.
Du kan også spise dem med friske bær og en god ahornsirup.
Opskrift på hyldeblomst-pandekager
Ingredienser
- 8 skærme hyldeblomster kun blomsterne
- 2,5 deciliter hvedemel
- 1 teskefuld vaniljesukker
- 1 teskefuld sukker
- 0,5 teskefuld citronskal revet
- 0,5 deciliter hyldeblomstsaft ufortyndet
- 3,5 deciliter mælk
- 3 stk æg
- 1 nib salt
- smør til stegning
Sådan gør du
- Ryst hyldeblomsterne lidt, så eventuelle insekter ryger af. Du skal helst ikke skylle, så ryger det aromatiske blomsterstøv af.
- Pisk hvedemel, vaniljesukker, fintrevet citronskal, sukker, 0,5 deciliter hyldeblomstsaft og 1,5 deciliter af mælken sammen.
- Pisk nu melet sammen med mælkeblandingen. Når melet er opløst, kan du tilsætte resten af mælken sammen med de tre æg.
- Klip hyldeblomsterne ned i dejen og prøv at få så lidt af stilkene med som muligt.
- Bag dine hyldeblomst-pandekager, som du bager klassiske pandekager med en god smørklat for hver ny klat pandekagedej, der kommer på panden. Vend først, når den nederste del har fået farve.
- Server med citronsaft og sukker samt eventuelle bær efter eget valg.
Næringsindhold
Noter
Når hylden blomstrer, er det om at bruge de fine blomster. Du kan nu godt lave hyldeblomst-pandekager året rundt, når du tilsætter ufortyndet hyldeblomstsaft i dejen.
Hvis du laver dejen udenfor hyld-sæsonen, kan du tilsætte en deciliter saft i stedet for en halv deciliter. Så skal du bare huske at tilsætte en halv deciliter mindre mælk.
Når du laver opskriften, kan du både bruge en købe-saftevand eller lave hjemmelavet hyldeblomstsaft med denne opskrift.
Se også vores opskrift på cupcakes med hyldeblomst og flødeost-glasur.
Comments
No Comments