Hvorfor spiser vi fastelavnsboller i februar? Og hvorfor ser de ud, som de gør? Her får du historien bag nogle af vores mest elskede boller.

Hvorfor spiser vi fastelavnsboller til fastelavn? Ja, ud over at navnet fortæller os, at de hører sammen med fastelavn.

Vi skal mange hundrede år tilbage, før de første fastelavnsboller dukkede op herhjemme.

Ligesom med mange andre af vores traditioner menes de, at de hvide fastelavnsboller kom fra Tyskland i slutningen af 1600-tallet.

De tyske boller bagt på hvedemel hed heisswecken, og var en fin spise, netop fordi de var bagt på hvedemel i stedet for de mere grove meltyper.

Her begyndte det danske borgerskab at spise hvedeboller tirsdag efter fastelavn. Hvorfor tirsdag? Fordi det var dagen før, man skulle faste i 40 dage frem til påske.

De tre fastelavnsdage blev dengang kaldt flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag. Navnet hvide tirsdag opstod, da vi kun måtte spise hvidt den dag.

Bollemælk blev til fastelavnsboller

Så hvad gjorde man, før fastelavnsbollerne for alvor gjorde sit indtog hos den almindelige borger? Smovsede i bollemælk tirsdagen før fasten.

Udtrykket 'ikke stille op for bollemælk' kommer direkte fra retten bollemælk, der bestod af varm mælk med mel- eller brødboller og dertil et drys kanelsukker på toppen.

Flæskedagene søndag og mandag, som er de dage, vi i dag kalder fastelavn, handlede om at spise sig godt mæt i kød inden fasten, hvor kød var forbudt mad.

Opskrifter på hjemmelavede fastelavnsboller

I dag slår vi hverken katten af tønden eller riser vores forældre med et fastelavnsris tirsdag efter fastelavnssøndag. I stedet er det om søndagen, vi markerer det, der nu er blevet børnenes fest.

Fastelavn falder altid syv uger før påskedag, og datoen skifter fra år til år.

Nu, hvor du har fået svar på spørgsmålet 'Hvorfor spiser vi fastelavnsboller?', kan det være, at du har lyst til at bage dine egne. Herunder er der opskrifter til inspiration.

Du kan også læse vores smagseksperts artikel om, hvad bake off fastelavnsboller indeholder.