• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Viden om mad

Hvorfor elsker vi sød og fed mad?

Elsker du også pommes frites? Det er helt normalt. Vi er nemlig fra fødslen kodede til at elske sød og fed mad. Foto: Istockphoto.com.

Opdateret:  16. marts 2024 - Udgivet:  5. marts 2020

Del gerne:
5
SHARES
FacebookMessenger5PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Det er ikke så underligt, hvis du elsker sød og fed mad. Vi er nemlig født med en forkærlighed for det søde og fede for at kunne overleve.
  2. Vi er født til at elske sød og fed mad
  3. Vi skal lære at elske det bitre
  4. Fødevareindustrien udnytter denne viden
  5. Udfordr dine smagsløg og udvid dine smagspræferencer
  6. Læs også disse artikler

Det er ikke så underligt, hvis du elsker sød og fed mad. Vi er nemlig født med en forkærlighed for det søde og fede for at kunne overleve.

Vidste du, at du er født med en forkærlighed for sød og fed mad?

Det er altså ikke tilfældigt, når du hungrer efter chokolade, slik, kage, pommes frites, chips og andre knap så sunde fødevarer.

Vi er født til at elske sød og fed mad

Alle mennesker er født til at elske sød og fed mad – det ligger simpelthen i os som en genetisk kodning. Og det er smart, fordi vores overlevelse afhænger af den første mad vi får, nemlig modermælken, der netop er sød og fed.

Vores smagspræferencer er altså kodet til overlevelse. Smart i den første periode af vores liv, hvor vi er afhængige af modermælken for at vokse og overleve.

Og smart dengang mad ikke var noget, der var tilgængeligt i overflod, men var noget vi selv skulle skaffe os i naturen ved at samle og jage. Men knap så smart, når vi lever i en verden med uanet adgang til sød og fed mad.

Sød og fed mad er nemlig også ofte mad med mange kalorier. Engang var kalorier en mangelvare, og det var derfor livsnødvendigt at få nok af dem – og her er forkærligheden for den kalorieholdige søde og fede mad essentiel for overlevelse.

Men i dag er vores genetiske kodning mere en hæmsko for os, da den er en stor medspiller i den stigende overvægt og fedme, der ses i dag.

På samme måde er vi kodede til at begynde at kunne lide den salte smag, så snart vi er forbi babystadiet. Salt er nemlig essentielt for, at kroppen kan holde væskebalancen i orden. Men salt er desværre heller ikke så sundt for os i store mængder.

Læs også: Kostråd – her er de 7 officielle råd om kost

Vi skal lære at elske det bitre

Mens vi er født til at elske det søde og fede, og hurtigt efter også det salte, så er vi også født med en aversion mod bitter smag. Det er igen smart, når vi ser tilbage på dengang, vi samlede og jagede vores mad selv. Giftige planter har nemlig ofte en bitter smag, så vores aversion mod den bitre smag, hjalp os til at undgå de giftige planter.

Den bitre smag er altså noget, vi langsomt skal vænne os til, og gennem årerne kommer til at holde af. Tænk bare på kaffe, mørk chokolade, øl og oliven. Disse fødevarer står sjældent højt på børns favoritliste, men som voksne har vi lært at elske dem.

Fødevareindustrien udnytter denne viden

Fødevareindustrien er helt bevidst om disse medfødte smagspræferencer, og bruger denne viden til at gøre deres mad attraktiv ved at gøre den sød, salt og fed. Desværre bliver maden så også meget kalorie- og saltholdig, hvilket er knap så hensigtsmæssigt sundhedsmæssigt set.

Med det store indtag af fastfood og forarbejdede fødevarer vi spiser i dag, er det vigtigt at være bevidst om dette.

Udfordr dine smagsløg og udvid dine smagspræferencer

For at undgå en ensidig præference for det søde, salte og fede er det vigtigt, at børn bliver introduceret for mange forskellige smagsvariationer helt fra starten af.

Børn skal lære at holde af sure og bitre smage og en lang række smagsstoffer (aromaer). Selvom det kan være fristende, at please sit barn ved at servere sød sodavand, slik eller salte chips, så gør du barnet en bjørnetjeneste ved at servere det for ofte.

Får børn eksempelvis sukkersødede drikke, vænner de sig til den søde smag og foretrækker den søde smag i endnu højere grad. Og den præference kan være svær at komme af med igen.

Vores smagspræferencer skabes altså i barndommen og kommer til at have stor betydning for vores madvaner resten af livet. Så sørg for at introducere nye smage for dig selv og dit barn, og udvid jeres smagspræferencer på denne måde.

Og husk, at det tager tid at lære at holde af noget nyt. Det skal smages mange gange, og i mange forskellige variationer inden man begynder at holde af en ny smag.

Læs også disse artikler

Grundsmage: Guide til sødt, surt, salt, bittert og umami

Se hvilken sodavand, der er mest sukker i

5 alternativer til salt som smager godt og er sunde

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Rabarberhapsere

Rabarberhapsere - lækre små kager med rabarber

Billede med marmoreret grillfilet.

Marmoreret grillfilet - opskrift med stegetid og tips

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv medlem af Madens Verden nu
Du får et medlemskab for kun 295 kroner for et HELT år!
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her