Hurtige kanelsnegle, der bages med bagepulver i stedet for gær. Derfor skal kanelsneglene ikke hæve, og de er klar på kort tid.
Normalt bager man kanelsnegle med gær, men ved at bruge bagepulver sparer du hævetiden, og kan lave hurtige kanelsnegle.
Og netop hævetiden er jo en stor del af tiden når du bager 🙂
Kanelsnegle bagt med bagepulver er bedst kort efter de kommer ud af ovnen, og derfor perfekte til uventede gæster.
Nogle kan gode lide ekstra kanel, og derfor kan du også drysse dine kanelsnegle med kanel, inden du skubber dem ind i ovnen.
Opskriften giver 10 stk.
Ingredienser til hurtige kanelsnegle
3 deciliter hvedemel
2 teskefulde bagepulver
2 spiseskefulde sukker
85 gram smør i mindre tern
1 teskefulde citronsaft
1 knivspids kardemomme
1 knivspids salt
1 deciliter mælk
Remonce
100 gram blødt smør i små tern
100 gram brun farin
2-3 teskefulde kanel (efter smag og behag)
1 knivspids salt (tager spidsen af den søde smag)
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader. Kom alle ingredienserne til dejen - på når mælken - i en skål, og smuldr det godt sammen.
- Kom så mælken ved, og saml dejen. Juster eventuelt med mere mælk, hvis det er nødvendigt.
- Hæld dejen ud på et bord, og ælt det igennem. Rul dejen ud med en kagerulle, så du får en firkant på cirka 20 gange 20 centimeter.
- Alle ingredienser til remoncen blandes sammen, og røres til en jævn masse. Smør den ud på hele dejen.
- Rul så dejen sammen, og skær cirka ti kanelsnegle ud. Fold endestykket ind under sneglen, så den ikke "vipper" op.
- Bag dine kanelsnegle i cirka 10 minutter ved 200 grader. De er færdige når de er flotte og gyldne.
- Kom eventuelt glasur på når sneglene lige har stået et par minutter og kølet af.
Den bedste glasur laver du ved, at blande flormelis op med lidt pasteuriseret æggehvide.
HER ER opskriften på hjemmebagte tebirkes, der også nemme at lave
HAR DU prøvet denne lækre opskrift på romkugler
SE HVORDAN du bager de absolut bedste rundstykker
Din vurdering
-
Hurtige kanelsnegle
Smagte mega godt 🤗
Men hvordan skal dejen være?
Som bolle dej eller blødere og fedtet ?
Jeg kom ikke citron i da vi glemte at købe det .
Hvad gør citron ?
Kan man sætte dem sammen i en springform og fryse dem ubagte ned? Hvis ja, skal de så tø op først inden bagning?
Dbh og tak for en masse gode og lækre opskrifter Trine
Hej Trine
Tak for de rare ord. Jooo, det burde du kunne, men jeg har ikke prøvet det. Jeg plejer at bage dem straks 🙂
Og jo, så skal de tøs op først.
Alt det bedste
Holger