Hummus med hjemmelavet tahin er super let at lave, og så smager den bare bedst, når tahinen er hjemmelavet. Det perfekte tilbehør til ethvert måltid.
Hummus en gammel kending, som de fleste alle elsker, ligegyldigt om man er veganer, kødspiser, voksen eller barn. Hummus med hjemmelavet tahin smager ekstra godt, og så er den tilmed super sund. Det er også en let måde at sørge for at få sine proteiner på.
Hummus med hjemmelavet tahin kommer oprindeligt fra Mellemøsten, men man kan stort set spiser det til alle slags retter.
Jeg har næsten altid en stor bøtte hjemmelavet hummus i mit køleskab, da jeg ofte bruger det i en sandwich eller som tilbehør til en lækker salat.
Det er også en utrolig billig ret, og det er nok derfor, at der er så mange unge mennesker, som er fan af retten. Dog så er en af hovedingredienserne tahin, og det kan godt være en smule dyrt at købe færdiglavet.
Det tager kun fem minutter at lave tahin
Men prisen er nu ikke det største argument for at lave tahin hjemmelavet, det er smagen! Færdigkøbt tahin og hjemmelavet kan ikke engang sammenlignes. Plus det kræver kun to ingredienser og fem minutters ekstra tid at lave sin egen.
Kikærterne, som jeg normalt bruger, er tørrede kikærter, der har ligget i blød i løbet af natten og derefter kogt møre. Men man kan bestemt også bruge kikærter fra en dåse.
Denne opskrift er godkendt af adskillige af mine hummus-elskende venner og familie.
Opskrift på hummus med hjemmelavet tahin
Hummus med hjemmelavet tahin
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på min huskeliste UDSKRIV PINTERESTIngredienser
Tahin
- 150 gram hvide sesamfrø
- 3 spsk olivenolie
Hummus
- 250 gram kikærter færdigkogte
- 0,5 dl citronsaft
- 1 dl tahin
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk vand
- 1 tsk salt
- 1 tsk stødt spidskommen
Sådan gør du
Tahin
- Tag en pande og tilføj sesamfrøene. Rist dem i tre til fem minutter ved medium varme. De må ikke blive brune, de skal bare få en smule gylden farve.
- Put de ristede sesamfrø i en blender og tilføj olie. Blend det sammen, indtil det får en cremet konsistens. Nu er tahin klar til brug.
Hummus
- Tag en stor blender og tilføj kikærter, hvidløg, vand og olienolie. Blend det godt sammen.
- Tilføj nu tahin, spidskommen, citronsaft og smag til med salt. Blend det godt sammen, så hummusen får en cremet og ensformet konsistens.
- Server hummus i en skål og pynt eventuelt med olivenolie, persille og lidt stødt paprika.
Server din lækre hjemmelavet hummus med en af disse opskrifter:
Kom med din kommentar her