Hjemmelavede rugbrødschips er sunde og lækre snacks. Her får du opskriften på chips baseret på øllebrød, hvor der er masser af muligheder for at sætte sit eget præg.
Hjemmelavede rugbrødschips er et glimrende alternativ til de olieholdige chips, vi kan købe. De knaser dejligt mellem tænderne, smager godt og egner sig både som snacks i madpakken og til velkomstdrinken.
Der findes en ultra-hurtig version af rugbrødschips, hvor man bager tynde skiver af rugbrød i ovnen. Jeg har valgt at eksperimentere lidt og koge en øllebrød, så jeg selv kan vælge, hvilke frø og kerner der skal i "dejen". I dag faldt mit valg på hørfrø og loppefrøskaller, og det er denne version, du får her.
Mulighederne er mange, for du kan sagtens erstatte både hørfrø og loppefrø med alle mulige andre kerner og nødder: Solsikkekerner, sesamfrø, chiafrø, finthakkede mandler og hvad, der ellers findes af muligheder. Du kan læse artiklen her, hvis du vil have inspiration til lat vælge: Oversigt over frø og kerner.
Loppefrøskallerne valgte jeg, fordi de er gode til at binde en dej sammen. Når de har været blødt ud i vand i ti minutter, bliver de nærmest gele-agtige, og det synes jeg, giver de hjemmelavede rugbrødschips en god struktur. Hørfrø har lignende egenskaber, så det er altås ikke et must at bruge loppefrøene.
Opskrift på rugbrødschips
Hjemmelavede rugbrødschips med hørfrø
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTEREST GEM OPSKRIFTIngredienser
Sådan gør du
- Mål loppefrø og hørfrø af og læg dem i blød i en dl. vand.
- Kog en øllebrød af 1,5 dl. vand og rugbrødskiverne. Hvis den bliver for tyk, hælder du en halv deciliter ekstra vand i.
- Når grøden er tyk, tager du gryden af varmen, og kommer smørklatten i samt den klistrede masse af hørfrø- og loppefrøskallerne i.
- Rør hurtigt sammen og tag en klat dej på en bred kniv. Smør massen på en bagepapirsklædt bageplade. Dejen kan være ret sej, når du bruger loppefrøskaller, så du får måske brug for at bruge fingrene til at forme dine rugbrødschips.
- De hjemmelavede rugbrødschips skal være max. fem cm. i diameter. Når de er formet, drysser du flagesalt og krydderier på. Jeg bruger en fransk krydderblanding, men du kan tage en hvilket som helst krydderurt for eksempel oregano og rosmarin.
- Bag i 45 minutter ved 140 grader varmluft.
Ekstra tips
Jeg bruger flagesalt som drys, da det er en spørd salt med en fin struktur. Og så ser det flot ud. Men pas på salt - uanset om du bruger groft køkkensalt eller flagesalt, for chipsene bliver meget hurtigt for salte, da der er en del salt i rugbrød i forvejen.
Hvis du vil drysse ost som parmesan på dine hjemmelavede rugbrødschips, er det en god ide at lade dem bage det første kvarter, før du drysser osten ud over chipsene.
Du kan bruge disse snacks sammen med en eller flere af disse opskrifter:
Kom med din kommentar her