Her er den rigtige opskrift på hjemmebagte hvedeknopper med kardemomme, der giver dig 16 super lækre hvedeknopper til varme hveder.
Hjemmebagte hvedeknopper med kardemomme er selvfølgelig gode til varme hveder til St. Bededag, hvor de færdigbagte hvedeknopper flækkes og ristes i ovnen.
Men de kan sagtens spises hele året rundt med lidt smør som hygge til eftermiddagskaffen.
Opskriften giver 16 dejlige hvedeknopper.
Til hjemmebagte hvedeknopper med kardemomme skal du bruge:
3 deciliter mælk
75 gram smør (her er anvendt Lurpak Bagesmør)
40 gram gær
2 æg
50 gram kartoffelmel
400 gram hvedemel (måske lidt mere)
1 teskefuld stødt kardemomme
1 teskefuld salt
2 teskefulde sukker
Til pensling bruger du
1 sammenpisket æg og lidt mælk
Sådan laver du hjemmebagte hvedeknopper med kardemomme:
- Lun mælken i en kasserolle, og kom smørret ved. Lad det næsten smelte og nå en temperatur på cirka 37 grader.
- Kom det i skålen til den røremaskine, smuldr gæren i, og rør den ud i mælken. Derefter røres æggene ud i dejvæsken.
- I en anden skål blander du hvedemel med kartoffelmel, kardemomme, salt og sukker, og ælt det nu gradvist ind i dejen. Tilsæt om nødvendigt lidt mere hvedemel, da dejen skal være spændstig, men ikke hverken tynd eller for fast.
- Læg et viskestykke over skålen, og lad dejen hæve i 45 minutter.
- Slå dejen ud på et bord, og ælt den ganske let igennem med lidt mere hvedemel (indgår ikke i mængden i opskriften), og del i 16 lige store stykker. Tril til boller, som sættes på en bageplade med bagepapir.
- Stil dem tæt, så de vokser sammen under bagningen. Der skal blot være en centimeter mellem dem.
- Pensl med sammenpisket æg og mælk, og lad dem nu efterhæve i yderligere cirka 30 minutter.
- Derefter bages hvedeknopperne i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor de skal have cirka 20 minutter. Hvedeknopperne afkøles på en rist.
Relaterede opskrifter disse på varme hveder til St. Bededag og varme hveder uden gær (med bagepulver).