Denne opskrift giver dig et både nemt og meget luftigt franskbrød med en blød krumme og en lækker skorpe. Nemt at bage og så kan det fryses.
Franskbrød er et lækkert hvedebrød, og det er meget nemt at bage.
Her er min meget nemme opskrift på det populære brød, der jo smager fantastisk helt nybagt med syltetøj eller Nutella.
Tip: Husk at dække dejen til med husholdsningfilm under hævning, fordi det hindrer dejen i at tørre ud.
Opskriften giver et enkelt og luftigt franskbrød, men du kan nemt gange opskriften op, og bage flere brød samtidig.
Opskrift på franskbrød
Opskrift udviklet af:
Få tilsendt opskriften på mail
Ingredienser
- 3 deciliter minimælk - svarende til 300 gram
- 25 gram gær
- 400 gram hvedemel - gerne med 11% protein
- 1 teske salt
- 2 teskefulde sukker
- 35 gram smør - meget blødt
Fremgangsmåde
- Lav gerne dejen på en røremaskine med dejkrogen på. Lun 3 deciliter minimælk i en gryde og kom den i skålen til røremaskinen.
- Smuldre 25 gram gær i, rør den ud og lad det hvile et par minutter så gæren bliver aktiv.
- Imens blandes 400 gram hvedemel sammen med 1 teske salt og 2 teskefulde sukker, hvorefter det æltes ind i dejen. Det tager cirka otte minutter ved middel hastighed.
- Ælt derefter 35 gram smør (det skal være blødt) i, og det tager yderligere tre minutter.
- Dæk røreskålen med husholdingsfilm og lad dejen hvile i 20 minutter. Så holder du på fugten i dejen.
- Tag dejen ud på køkkenbordet, der er drysset med lidt mel. Nu skal du ikke ælte dejen, men blot trække den lang. Fold den derefter sammen, så den ene tredjedel lægges over, og den sidste tredjedel over denne.
- Vend dejen en kvart omgang, hvor du trækker og folder på samme måde en gang til, Træk så dejen ud i samme længde som din form, og læg dejen i.
- Pensl med vand og lav et snit på langs i brødet. Drys eventuelt med majsdrys, birkes eller andet, beklæd formen med husholdningsfilm for at holde på fugten, og lad brødet hæve i 30 minutter.
- Bag så dit franskbrød i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor det skal have cirka 25 minutter.
Næringsindhold
Se hvad opskriften indeholder.
Video
Tips
Lad det færdigbagte franskbrød køle lidt af inden du skærer det ud. Ellers risikerer du at brødet mases sammen, så det er vigtigt lige at vente lidt.
Brødet er allerbedst som nybagt, men kan sagtens holde sig et par dage uden at blive tørt. Det er nemlig et kvalitetsbrød, og et lækkert formfranskbrød, der har en god holdbarhed.
Fryseegnet: Det bagte brød kan sagtens fryses ned. Du kan eventuelt skære det i skiver inden frysning.
Se flere opskrifter:
Lilli Nielsen
Hejsa Holger
Kan man bruge tørgær i dine opskrifter. Fa jeg intet almindeligt gær har
Med venlig hilsen Lilli Nielsen
Holger Rørby Madsen
Hej Lilli
Det kan du tro - det kan du sagtens. Jeg har lavet en omregner her: https://madensverden.dk/gaer-omregner/
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Anette Jensen
Det er den bedste franskbrød opskrift.
Det bliver altid et super lækkert brød.
Jeg følger opskriften nøje.
(Dog har jeg enkelte gange udskiftet mælk med Oatly, oat drik barista) hvilket ikke gør en forskel i resultatet, som jeg kan se eller smage.)
De bedste hilsner Anette
Bettina Sloth
Simpelthen det bedste franskbrød, jeg har bagt længe. Kan især godt lide at det ikke smager af gær.😉
Og det er nemt og hurtigt at smække sammen. Tak for dejlig opskrift.
Inge Christensen-Jeffries
Hej. Jeg er bosiddende i England og bagte dette brod i dag, lakkert! Men jeg ville meget gerne lave det med meget mere fiber i, er det muligt? Ville metoden virke det samme? Herovre ville jeg for soge forst med en tredjedel af Wholemeal, tror jeg. Brodet er fantastisks lugtig, men har desvarre ikke meget fiber i. Har du mon en lignende opskrift? Venlig hilsen Inge
Margit Jensen
Hvilken størrelse er din form ?
Vil prøve at lave 2 og har 2. 3 liters forme men er de for store?
Linette E Blankensteiner
Lækkert franskbrød!
Jeg komme også hørfrø, græskærkerner
og andre kerner i ( ligge dem i gær-mælken i mens den står et par min og bliver aktiv).
Lisbeth Broholm
Lækkert brød som jeg har bagt mange gange. Generelt savner jeg en kommentar ved dine dejlige og fremragende opskrifter om retten er fryseegnet. Venlig hilsen Lisbeth Broholm
Holger Rørby Madsen
Hej Lisbeth
God pointe med fryseegnet, og jeg er faktisk begyndt at notere ved opskrifterne. I dette tilfælde med franskbrødet kan det sagtens fryses ned. Jeg skærer det gerne i skiver inden turen i fryseren.
Alt det bedste
Holger
Annemette Heinsøe-Schjerlund
10 stjerner super lækkert brød. God krumme god smag. Mums skal helt sikkert gemmes opskriften
Laila
Super lækkert brød og nemt 👍🏼
Mari Damgård
Lige et spørgsmål: skal der virkelig bruges 2 + 25 g gær til 2 brød?
Holger Rørby Madsen
Hej Mari
Yes - det skal der. Så det er 50 gram til to franskbrød 🙂
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Birte Voss
10 Stjerner her fra 👍Det bedste brød jeg nogensinde har lavet.Lækkert let og luftigt ,og nemt at lave .🤩
Aase Boysen
Hvis man pensler brødet med æggeblomme og drysser med f.eks birkes eller sesam falder det ikke af når man skærer brødet. Drys giver en ekstra god smag.
Charlotte Lyngby
Det er virkeligt et lækkert brød og det er let at lave. Den opskrift vil jeg bruge fremover
Willi Flemming Hansen
Et lækkert luftigt brød nem opskrift
Birgitte
Fantastisk brød, som er alles yndlingsbrød her hjemme! Bager altid dobbelt portion,da det ene forsvinder SENEST en time efter det kommer ud af ovnen 🤣😋
Jane Dahl Jensen
Tak for en god opskrift. Jeg har ingen røremaskine, men det går fint med min elpisker og dejkroge! 😊
Maja Vinther
Super lækkert! Dejlig luftigt hver gang. Jeg tilsætter lige en teske honning og lidt mindre sukker. Kan anbefales!
Anne-Mette
Opskriften passer da ikke. Der skal meget mere mel i end skrevet.
Linda
Mit er også en tynd suppedas med 400 g til 3 dl mælk 😯
Marion Bak
Virkelig god opskrift, virker hver gang og giver et super lækkert brød, som også smager helt fantastisk, hvis man rister det, faktisk vil mine børnebørn og min svigersøn allerhelst have det ristet, og så forsvinder det utrolig hurtigt
Christa Thuesen
Min franskbrødsfavorit. Meget let at bage, og dejlig luftigt.
Holger Rørby Madsen
Hej Christa
Tak for det - også min favorit 🙂
Fortsat god bagelyst
Alt det bedste
Holger
Sanne
Jeg lod det hæve helt anderledes, da jeg var ude af huset og æltede det nærmest ikke, før det kom i formen.
Det blev stadigt meget lækkert og luftigt.
Charlie
Skorpen blev meget sprød, men også lidt tyk og hård. Brødet smager og lugter af gær, så det er ikke lige mig. Ellers meget nemt at lave.
Lykke
Hvad højde i ovn skal brødet stå
Ruth
Det bedste brød jeg har bagt. 💪
Brian Jensen
Det er et meget godt franskbrød.Det smager pragtfuld,og nem at lave,jeg har prøvet at doble op men jeg synes at dejen er alt for blød så jeg har tilsat mere mel,og det blev det ikke ringe afSå tak for en god opskrift
bente bruun
Alletiders brød- tak for det👍
Tine Munch
Når du skriver kcal pr. Portion, er det så hele brødet eller …..?
Vh Tine
Holger Rørby Madsen
Hej Tine
I dette tilfælde er det hele franskbrødet. Normalt er det pr. person, altså hvor hele retten deles i antal personer 🙂
Alt det bedste
Holger
Lene Scheel
Det bedste, mest velsmagende og nemmeste franskbrød, jeg nogensinde har bagt. Tusind tak for en fantastisk opskrift.
Holger Rørby Madsen
Tusind tak, Lene - det er meget sødt af dig.
Og godt at høre du lide franskbrødet 🙂
Alt det bedste
Holger
Grethe larsen
Det er et super lækkert brød , lidt mere mel 👍😀
Marc
Hej Holger, stor fan af din side og er ved at lave dette brød for første gang. Efter det har hævet fint i skålen og skal ud på bordet er det helt vildt klistret. Som at jeg må bruge en del mel til at mætte det. Vil mene jeg har fulgt opskriften nøje og brugt røremaskine. Hvad kan der være gået galt?
Annette
SÅ gode, brugbare opskrifter 🤗
Kaja Britt Rosenvinge
Jeg bager dobbelt portion, som passer til tre forme på en plade i ovnen. Brødene får forskelligt drys i form af birkes - sesam - solsikkekerner. To brød deles i halve og fryses efter afkøling. Vi spiser det sidste over to dage. Vi synes, at det er en dejlig opskrift, som giver luftige og virkelig lækre brød på en nem måde, når man følger din udførlige opskrift. Tak for den ♥️
Nina
Ærgerligt at der skal bruges røremaskine
Holger Rørby Madsen
Hej Nina
Som med alt andet brød kan du sagtens også ælte dejen i hånden. Det er blot nemmere med en røremaskine 🙂
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Hanne
Simpelthen et lækkert luftigt brød.
Jeg har bagt det 3 gange på en uge. Og det er vores helt klare favorit indenfor almindeligt franskbrød. Nemt, lækkert og luftigt!
Jonna
Super god franskbrød, det er nemt at bage
Mette Sonne Risom Rasmussen
Det er super godt Fransbrød , og min mor fik et , der gik lige en time , havde jeg hende i telefonen og hun vil kun have det Fransbrød fremover . Så ja så ved jeg hvad jeg skal bage fremover . Tak for en super go opskrift
Holger Rørby Madsen
Hej Mette
Bedre ros får man jo ikke - det er fantastisk 🙂
Tak for det - og alt det bedste herfra
Holger
Christa Thuesen
Et meget lækkert og luftigt franskbrød, og meget nemt at bage
Lisette Taulan
Det er da det BEDSTE og LÆKRESTE franskbrød!!!! Let og luftigt, nemt at skære og smager virkelig godt!!!!
Tina Bundgaard Jørgensen
Det her franskbrød holder sig friskt længe, og er bare super lækkert!, TAK!
Birthe Filtenborg
Det bedste franskbrød jeg nogensinde har bagt.
Susanne Vesterager
Tak for en god opskrift.Jeg bruger vand i stedet for mælk og en halv dl.sirup i stedet for sukker. Bedste franskbrød jeg har bagt. De plejer at blive så tunge men det her er dejligt. Hilsen Sanne.
Holger Rørby Madsen
Tusind tak, Susanne - det er dejligt at høre.
Og tak for tippet - det er hermed givet videre 🙂
Alt det bedste
Holger