Hindbærsnegle er lækre og bløde snegle, der laves med hindbærmarmelade fremfor de klassiske kanelsnegle. Det giver en frisk, god smag.
Hindbærsnegle er et lækkert alternativ til de noget sødere kanelsnegle med kanelremonce.
I stedet for kanel er disse kagesnegle rullet sammen med en god hindbærmarmelade, og det giver altså nogle dejlige kager.
Hindbærsneglene kan i øvrigt fryses ned, hvis der altså bliver nogen tilbage. De smager nemlig så godt, at man risikerer at stå med et tomt kagefad efter serveringen.
Opskriften giver 20 flotte hindbærsnegle. Hvis du foretrækker en anden frugtsmag, kan du for eksempel komme brombær- eller jordbærmarmelade i sneglene i stedet.
Opskrift på 20 skønne hindbærsnegle
Hindbærsnegle - bløde snegle med hindbær
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTERESTSådan gør du
- Vand og gær røres ud i skålen på røremaskinen, hvor du bruger dejkrogen. Derefter røres ægget i.
- Hvedemelet vendes sammen med sukker, salt og kardemomme, og dejen æltes ved middel hastighed i 8 minutter.
- Blødt smør skæres ud i små tern, som røres i dejen. Det tager cirka tre minutter ekstra.
- Tag dejen ud på køkkenbordet, fold den sammen, og læg den i en skål med en smule mel i bunden. Dæk til med husholdningsfilm og lad dejen hæve i 20 minutter.
- Tag så igen dejen ud på et bord, hvor du har drysset lidt hvedemel ud. Del dejen i to lige store stykker, som hver rulles ud til en firkant på cirka 40 gange 25 centimeter.
- Smør hindbærmarmelade på cirka ⅔ af firkanten fra dig selv og ind, så den sidste tredjedel er for marmelade. Så er det nemmere at lukke sneglene til sidst.
- Rul nu forsigtigt sammen til en roulade (stop så der er fem centimeter kant tilbage på bordet), som med en skarp kniv deles i 10 lige store skiver.
- Fold snippen ind under hindbærsneglen, og stil på en bageplade med bagepapir. Stil 10 snegle på hver bageplade, da de hæver en del under bagningen,
- Læg husholdningsfilm over, og lad dem nu efterhæve i 20 minutter.
- Bag sneglene i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor de skal have 10 minutter.
- Tag de færdigbagte hindbærsnegle ud af ovnen, og lad dem køle af.
- Pynt derefter sneglene med lidt glasur, og eventuelt frysetørret hindbær.
Har du en sød tand eller er blot grebet af bagelyst, kan du også se nogle af disse opskrifter på lækkert bagværk.
Og så skal du selvfølgelig også have en opskrift på kanelsnegle - nemlig den amerikanske model med en cremet flødeost-topping.
Kom med din kommentar her