Helstegt kylling med bacon er nem aftensmad. Kartoflerne og grøntsagerne ligger i et fad rundt om kyllingen, og det hele steges i ovnen.
Helstegt kylling med bacon, bønner og kartofler er en skøn middagsret, som er fuld af vitaminer og proteiner.
Det er faktisk nemt at lave denne ret, for den passer dybest set bare sig selv i ovnen.
Når først det hele er skåret ud, kan du bruge tid på alt muligt andet, imens kyllingen og kartoflerne steger. Et kvarter før retten er klar, skal du lige tage fadet ud af ovnen og tilføje bønner samt nødder.
Se mere indhold her:
Opskrift på helstegt kylling med bacon
Ingredienser
- 1 kylling 1350g
- 1 kg kartofler i både
- 4-8 solo hvidløg toppen skåret af
- 1 pakke persillesmør
- 1 pakke bacon
- 1 pakke bønner
- Flagesalt
- ½ pose smokey sriracha nødder nutisal
- Olivenolie
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Læg kyllingen ned i et ildfast fad, fordel kartoflerne omkring sammen med hvidløget og bacon. Lav en lomme under skindet og brystet på kyllingen og kom en god klat smør indunder.
- Læg et lille klat smør på hvert hvidløg.
- Drys med flagesalt over hele fadet.
- Sæt fadet i det forvarmet ovn.
- Efter 45 minutter tager du fadet ud. Fordel bønner og nødder omkring kyllingen, hæld en sjat olivenolie over.
- Sæt fadet ind i ovnen igen 15-20 minutter.
Tips
Det er ret besværligt at skære en stegt kylling ud, men når man først har taget på det, går det fint.
Her kan du se en videoguide til, hvordan du skærer helstegt kylling ud: Alt om helstegte kyllinger.
Server eventuelt til denne farverige og sprøde salat.
Maria Ullergaard har en stor passion for mad, og leverer lækre opskrifter til Madens Verden. Følg hende også på @madoglivsnyderi på Instagram.
Per Ramsdal
Hvad er solo hvidløg? Er det fed eller hele hvidløg?