Havregrødspandekager uden mel og sukker er både sunde og helt ekstremt lækre. De er utrolig nemme at lave, og så minder de lidt om klatkager.
Havregrødspandekager uden mel og sukker kan i princippet laves af en rest havregrød eller fra bunden med denne opskrift.
Selve dejen tager kun knap fem minutter at bikse sammen, hvilket gør det dejligt nemt.
Se også: Bananpandekager - nem og sund opskrift uden sukker
Selvom de er sunde, så føles de faktisk som om, at det er et festmåltid. Jeg laver dem virkelig ofte til morgenmad, da de mætter godt.
Og så begynder dagen bare altid godt, når den startes med pandekager.
Opskrift på lækre havregrødspandekager
Havregrødspandekager uden mel og sukker
Ingredienser
- 2 dl havregryn
- 1 tsk kanel
- 1 knivspids salt
- 2 dl vand
- 1 dl mælk
- 1 tsk bagepulver
- 1 stk æg
- 1 spsk smør
Sådan gør du
- Start med at komme havregryn og vand i en gryde. Sæt nu gryden på blusset og lad det varme op og tykne under omrøring, så du ender med en havregrød.
- Sluk for varmen og tilføj salt og stødt kanel til havregrøden. Tilføj nu mælk og bagepulver, rør godt rundt. Tilføj ægget og rør det hele sammen, så dejen bliver helt jævn.
- Tag nu en pande og skru op på mellem varme. Tilføj lidt smør og kom klatter af dejen på panden.
- Lad dem stege, indtil oversiden af pandekagerne begynder at boble en smule, så skal du vende dem og stege dem yderligere, til de er gyldne på begge sider.
- Steg resten af dejen, indtil det hele er brugt. Server havregrødspandekager straks og top dem med dit yndlingspandekage-tilbehør.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tip
Du kan toppe havregrødspandekager med lige, hvad du foretrækker. Jeg plejer at spise dem med lidt frisk frugt, nødder og sirup.
Det gør også, at jeg ikke tilføjer sukker til dejen, da siruppen gør dem søde nok til min smag.
Du kan også bruge rester af havregrød fra ugens løb. Den mængde, der skal bruges, svarer til en portion havregrød.
Tilføj derefter bare resten af ingredienserne, og så er der pandekager.
Del dine ideer og tanker med os andre her: