En god portion havregrød er den bedste start på dagen. Og sådan har det været i generationer.
Havregrød indeholder mange kostfibre, og du føler dig mæt og glad længe - og så er det oven i købet sundt.
I hvert fald hvis du holder lidt igen med sukkeret.
Samtidig er det en billig morgenmad, sammenlignet med cornflakes og andre morgenmadsprodukter.
Det skal du bruge:
2 deciliter grove havregryn
Et lille æble
2 deciliter vand
2 deciliter mælk
Sukker efter behov
Sådan laver du havregrød:
Først skærer du æblet til havregrøden i fine tern.
Put så havregrynene og æbleternene i en tykbundet kasserolle sammen med vandet og bring det i kog.
Havregrynene skal koge 2-3 minutter, ikke mere end det. Når vandet er kogt ind tilsætter du mælken og lader havregrøden koge et par minutter endnu.
Server i en dyb tallerken og drys let med sukker.
Opskriften er til to personer, men det er let at gange opskriften op til flere portioner.
Der er i øvrigt lige mange kostfibre i rå havregryn og de kogte i havregrøden. Så du mister ikke noget på den front ved, at koge dem til en dejlig havregrød. det er jo meget rart at vide 🙂
Havregryn har et meget højt indhold af kostfibre, og de virker i øvrigt også kolesterolsænkende.
Så spis bare løs af de sunde gryn. Sådan en omgang havregrød giver en god start på dagen.
Kom med din kommentar her